Jeg var bare Yildiz
Politiker og konsulent Yildiz Akdogan var den eneste kvinde på sin årgang på statskundskab med anden etnisk baggrund. Det blev aldrig et issue, og det gav hende en tryghed i studietiden, som i høj grad har været med til at danne hende – især da hun opdagede, at karakterer ikke er det afgørende.
Hvad er dit bedste minde fra din studietid?
Jeg skiftede fra germansk filologi til statskundskab, og det var af afgørende betydning for mig. Jeg var meget engageret i aktuelle politiske dagsordener, samtidig havde jeg en dårlig oplevelse med én af underviserne på germansk-studiet, hvilket gjorde beslutningen om at starte forfra på statskundskab lettere. Jeg elskede statskundskab og studiemiljøet med mange engagerede unge mennesker og inddragende og dygtige undervisere. Selv om jeg var den eneste kvinde på min årgang med anden etnisk baggrund, så blev det aldrig et issue. Jeg var ‘bare Yildiz’ og studerende som alle andre. Der var ingen, der kategoriserede mig ind i en bestemt identitet. Det gav mig både en tryghed og følelsen af anerkendelse i forhold til det, jeg bidrog med som studerende både til det faglige og til det sociale miljø. Jeg var bl.a. skribent på studentermagasinet Delfinen.
Hvem var din yndlingsunderviser og hvorfor?
Jeg havde mange dygtige undervisere. Nogle af dem var ret gode til at inddrage os i kurser og møder udenfor studierne, og det gav ekstra motivation til at studere. Jeg kan ikke fremhæve én underviser, men jeg holdt meget af Lars Bo Caspersens forelæsninger i sociologi, ligesom jeg blev meget underholdt af bl.a. Mette Skov, Georg Sørensen og Mehdi Mozaffaris fag om udenrigs-og sikkerhedspolitik eller fik et helt ny indblik i metode og statistik fra bl.a. Søren Riisbjerg Thomsen. Skulle jeg fremhæve et fag på overbygningen, som også inspirerede mig i mit politiske arbejde, så er det Gorm Harstes fag om ’nationalisme og statsdannelser’, hvor jeg bl.a. fik ros for at læse den tyske sociolog Jürgen Habermas på tysk.
Hvilket råd ville du ønske, du havde fået som studerende?
Jeg kommer ikke fra et bogligt hjem og som familiens første akademiker lagde jeg – set i bakspejlet - et unødigt præstationspres på mig selv. Det gik nogle gange ud over det sociale, fordi jeg skulle forstå mange nye ting i en for mig uvant og ny verden. Hvis du ikke kommer fra et bogligt hjem, vil mit råd være: Find en mentor fra de ældre årgange, der kan hjælpe med gode råd i forhold til at ”falde ind” i den akademiske verden, og det andet råd vil være: Nyd studietiden og dine venner, det er de bedste år og kommer ikke igen.
Hvad er det vigtigste, du har taget med dig fra AU?
Aarhus Universitet har formet mig i en retning, jeg nok ikke havde planlagt. Jeg opdagede lidt sent, at karakterer ikke er det afgørende, men det er derimod dannelsesprocessen i studietiden. Den gavner én - også senere i livet. Derudover har jeg fået nogle gode venner, og de bedste veninder, som stadig beriger mit liv.
Hvad er du optaget af lige nu?
Jeg har været optaget af politik siden studietiden og er det stadigvæk- i dag på lokalplan i Københavns Kommune. Jeg har valgt at skrue ned for den offentlige debat for en tid, men ser frem til at skrive lidt mere i fremtiden. Jeg holder oplæg en gang imellem om forskellige emner som Tyrkiet, ligestilling og den aktuelle politik. Derudover elsker jeg mit nye civile arbejde som seniorkonsulent i Dansk Standard.