Kapsejlads 2023: Ændrede forhold for kørsel og parkering i Universitetsparken

Den årlige Kapsejlads afholdes i Universitetsparken fredag den 28. april. Det betyder ændrede tilkørsels- og parkeringsforhold både før og efter Kapsejladsen. Se her, hvilke områder der er berørte.

De ændrede tilkørsels- og parkeringsforhold gælder fra 24. april – 1. maj og kan betyde, at du i perioden må parkere et andet sted, end du plejer.

Parkerer du i eller i nærheden af Universitetsparken, skal du være opmærksom på, at der som tidligere år vil være begrænsninger på de sædvanlige parkeringspladser og tilkørselsveje i dagene før og efter Kapsejladsen den 28. april.

I år gælder de ændrede tilkørsels- og parkeringsforhold i og omkring Universitetsparken i perioden fra 24. april – 1. maj. Ændringerne kan betyde, at du i den pågældende periode må parkere et andet sted, end du plejer.

Se på kortet, hvor og hvornår der er spærret af – eller orientér dig i listen nedenfor. Der bliver også skiltet med ændringerne på de enkelte parkeringspladser. Ændringer til de beskrevne afspærringer kan forekomme.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vagterne eller de frivillige på pladsen.

Her bliver der spærret af:

Veje

  • Bartholins Allé fra Victor Albecks Vej og ned til Søauditorierne (Wilhelm Meyers Allé) afspærres fra 24. april kl. 20.00 til 29. april kl. 20.00.
  • Bartholins Allé fra bygning 1333 (Psykologi-gården) og i sydlig retning ned til midten afspærres fra 24. april kl. 20.00 til 1. maj kl. 10.00.
  • Wilhelm Meyers Allé afspærres fra krydset ved Bartholins Allé og hen til Ole Worms Allé fra 26. april kl. 20.00 til 29. april kl. 20.00.

Parkeringspladser

  • Parkeringspladsen ved bygning 1342 ved Victor Albecks Vej afspærres fra 24. april kl. 20.00 til 1. maj kl. 10.00.
  • Parkeringspladsen nord for Naturhistorisk Museum ved Wilhelm Meyers Allé samt parkeringspladsen syd for Naturhistorisk Museum afspærres fra 24. april kl. 20.00 til 1. maj kl. 10.00.
  • Parkeringspladsen ved bygning 1163 ved Ole Worms Allé afspærres fra 24. april kl. 20.00 til 1. maj kl. 10.00.
  • Parkeringspladsen ved bygning 1180 ved Ole Worms Allé afspærres fra 27. april kl. 17.00 til 29. april kl. 20.00.

Om Kapsejladsen

Kapsejladsen har eksisteret siden 1991. Det er et studenterdrevet arrangement, hvor AU’s studenterforeninger sejler stafet mod hinanden på søen i Universitetsparken. Det foregår hvert år i slutningen af april eller starten af maj med op til 30.000 tilskuere.

Læs mere om Kapsejladsen