Krig i øjenhøjde

”Kan du ikke lade Peter Viggo forklare det? Så forstår vi det meget bedre?”

Sådan lød beskeden nogle gange til matematiklæreren på Katedralskolen i Aarhus. Det ville Peter Viggo Jakobsen gerne. Og det vil han stadig gerne. Som én af Danmarks mest benyttede eksperter i international sikkerhedspolitik toner han jævnligt frem i medierne for at forklare komplekse konflikter. Han ser det som sin pligt at formidle sin viden til befolkningen. Og han opdagede tidligt, at han var god til det. 

”Jeg kommer fra en baggrund, hvor der ikke var andre, der havde gået på universitetet. Og nogle gange skulle jeg jo forklare, hvad jeg lavede på det der mærkelige sted. Når jeg f.eks. sad i et omklædningsrum efter en fodboldkamp, stillede det nogle ret skarpe krav til formidlingen. Hvis jeg ikke kan forklare min forskning på en måde, som alle kan forstå, så er det nok, fordi der er noget, jeg ikke selv har forstået,” siger Peter Viggo Jakobsen, som i dag er lektor ved Forsvarsakademiet. 

Larmede ad helvedes til
Allerede som barn sad Peter Viggo Jakobsen på sit værelse i Studstrup nord for Aarhus og læste bøger om 2. Verdenskrig. Han overvejede at læse historie, men valget endte på statskundskab på Aarhus Universitet. Han flyttede i lejlighed på Trøjborg og begyndte på studiet, hvor han mest koncentrerede sig om det faglige:

”Jeg kom fra Aarhus og havde i forvejen et socialt netværk. Jeg fortsatte med at gøre det, jeg plejede: Jeg spillede fodbold og håndbold i Skødstrup og passede mine fritidsjobs. Så det sociale på studiet fyldte nok ikke så meget for mig, som det gjorde for andre,” siger Peter Viggo Jakobsen. 

Efter eget udsagn larmede han ”ad helvedes til” til forelæsningerne. Hans medstuderende vendte ofte hovederne om i auditoriet, når han åbnede munden for at stille kritiske spørgsmål eller brokke sig, hvis undervisningen ikke var interessant. 

”Allerede dengang var der nok mange, der vidste, hvem jeg var,” siger han. 

Privilegeret ph.d.-studerende
Det var ikke kun de studerende, der lagde mærke til Peter Viggo Jakobsen. Også forelæserne løftede øjenbrynene, når han blandede sig. Han havde talent for det akademiske og blev optaget på ph.d.-studiet. Forelæsere blev til kollegaer, og til en konference i England oplevede han, hvor gode forhold danske ph.d.-studerende havde, da de engelske ph.d.-studerende gik rundt og serverede kaffe for professorerne. Sådan var det ikke i Aarhus.

”Vi var meget få ph.d.-studerende på instituttet dengang, og vi havde status som kolleger på lige fod med de andre. Vi blev taget alvorligt fra første dag, og det var virkelig fedt. Så begyndte jeg også selv at tage det alvorligt. Jeg fik tilknyttet en sekretær, og servicen var høj. Jeg havde bedre forhold som ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, end jeg har i mit nuværende job,” siger han. 

I dag ville han dog tænke sig om en ekstra gang, før han gik ph.d.-vejen:

”Universitetsverdenen har ændret sig. Dengang var der større chance for at få fastansættelse, hvis man ellers gjorde det godt. I dag bliver mange dygtige ph.d.-studerende løsarbejdere i midlertidige stillinger med en høj grad af usikkerhed. Man skal virkelig tænke sig om, før man kaster sig ind i den akademiske verden i dag,” siger han. 

Teori er ikke et mål i sig selv
Peter Viggo Jakobsen har tidligere udtalt, at han får røde knopper over universiteternes lixtal. Det var værst i hans tid på Københavns Universitet, hvor han oplevede en dyrkelse af teorierne for teoriernes egen skyld. De endeløse faglige slagsmål mellem teoretiske skoler var i hans øjne dybest set spild af tid. 

”Jeg har altid set teori som et redskab til at kunne påvirke verden. Teorien giver mening, når den kan omsættes til konkret handling og bidrage til at skubbe verden i en bedre retning — ikke når den reduceres til interne opgør om, hvem der har den rigtige teoretiske position,” siger han. 

Derfor har han altid prioriteret policy-rådgivning og har bidraget med viden, der har været med til at forme regler, retningslinjer og politiske beslutninger både i Danmark og i udlandet. Det gælder eksempelvis militære doktriner i Danmark, Storbritannien, USA og FN, danske strategier om forsvars- og udviklingspolitik, militære indsættelser og forsvarsforlig.

Ingen grund til at gå i panik
Mange danskere fylder skabe og kældre med vanddunke, dåsemakrel og batterier, og rundt omkring i kommunerne låses rustne ståldøre op til svundne tiders beskyttelsesrum. Fortidens beredskab vækkes langsomt til live igen som følge af de geopolitiske spændinger, og flere er bekymrede for fremtiden. Hvad med Peter Viggo Jakobsen selv?

”Jeg er måske mindre bekymret end gennemsnittet, fordi jeg har en bedre forudsætning for at se, hvad der egentlig foregår, og dermed sortere skidt fra kanel. Lige nu pisker beslutningstagerne en stemning op for at få folk til at acceptere, at der skal bruges 300 mia. på forsvaret. Med den retorik kan jeg godt forstå, at folk bliver bekymrede. Jeg kan også godt forstå dem, der bare slukker for nyhederne. For det er uoverskueligt. Det er vigtigt at prøve at forklare folk, hvorfor det skal tages alvorligt, hvad vi kan gøre ved det, men også hvorfor der ikke er grund til at gå i panik,” siger han.

Til kamp mod Trump
Peter Viggo Jakobsen har forklaret og kommenteret mange kriser – fra krigen på Balkan til 9/11, fra Ruslands invasion af Ukraine til USA’s nylige angreb på Iran. Noget af det vildeste, han har oplevet, foregik i januar 2026, hvor regeringen sendte soldater til Grønland med mandat til at sprænge landingsbaner i luften, hvis amerikanerne skulle angribe.

”Der er egentlig ikke længere noget, der ryster mig ved Donald Trump. Men det er vildt, at regeringen var nødt til at træffe den beslutning. Det er også vildt, at amerikanerne er gået fra at være vores nærmeste allierede til nogen, der måske kunne finde på at angribe Grønland. Trump er de facto ved at smadre de alliancesystemer, vi har kendt siden 1949,” siger han. 

Verden har ændret sig. Det har Peter Viggo Jakobsens lyst til at forklare ikke.