Lettere adgang til informationer på engelsk
Ny funktion på staff.au.dk giver ikke-dansktalende medarbejdere lettere adgang til værktøjer, vejledninger og serviceydelser fra administrationen.
Der er nu kommet en engelsk søgeboks til medarbejderservice, så medarbejdere, der ikke taler dansk, får lettere adgang til at finde emner på tværs af hele medarbejderservice via alfabetet eller søgefeltet i boksen. Medarbejderservice – eller Staff Service at AU, som det hedder på engelsk – indeholder værktøjer, vejledninger og serviceydelser fra administrationen til alle ansatte på AU. Søgeboksen har været tilgængelig på dansk siden efteråret 2014 og har lige siden været efterspurgt på engelsk.
Find søgeboksen
Du finder den engelske søgeboks til medarbejderservice følgende steder:
- på forsiden af staff.au.dk
- på forsiden af Staff Service at AU
- i menuen for staff.au.dk (de 3 vandrette streger i øverste højre hjørne).
Institutter, fakulteter og vicedirektørområder har desuden mulighed for at lægge den engelske søgeboks til medarbejderservice direkte på deres egne medarbejderportaler.
Mest efterspurgte emner
Til grund for søgeboksen ligger et indeks bestående af ca. 500 emner. Emnerne er udvalgt af redaktørerne for medarbejderservice på baggrund af deres viden om, hvad der er mest efterspurgt af medarbejderne.
Emnerne i søgeboksen for medarbejderservice bliver løbende vedligeholdt og udbygget. Har du som bruger af søgeboksen spørgsmål eller forslag til nye emner, er du velkommen til at sende dem til medarbejdere@au.dk.