Michael Svarer: "Forhåbentlig har jeg været med til at udvikle velfærdssamfundet"
Michael Svarer er professor i økonomi ved Institut for Økonomi og tidligere medlem af Det Økonomiske Råd og overvismand frem til 2020. Senest har han været formand for ekspertgruppen for en grøn skattereform – Svarer-udvalget – der i 2024 fremlagde forslag til, hvordan en CO2-afgift kan skrues sammen.

Hvad motiverer dig til at være ekspert i medierne?
Først og fremmest føler jeg et ansvar for at stille op og stå på mål for min forskning, men jeg synes også, at det er sjovt. Økonomisk forskning har altid haft stor opmærksomhed i medierne, fordi vi som forskere i økonomi kan bidrage med viden, der i sidste ende kan gøre en forskel i folks liv. Så formidling er en tradition, jeg tapper ind i. Samtidig får jeg også indsigt ved at tale med journalister. De stiller spørgsmål, der tit har givet mig et nyt perspektiv på problemstillinger.
Hvad overvejer du, før du siger ja eller nej til et interview?
Hvad kan jeg bidrage med, og har jeg tid? Hvad er omkostningerne? Det sker, at jeg bliver bedt om at læse meget igennem først, og så siger jeg som regel nej, da det kræver for meget tid.
Hvordan forbereder du dig?
Det afhænger af situationen, men jeg behøver tit ikke at bruge tid på at forberede mig. Jeg har arbejdet med mit forskningsfelt i mange år og brugt min viden i forskellige sammenhænge, så på en måde er mit daglige arbejde en kontinuerlig forberedelse. Selvfølgelig kan der være emner, jeg lige skal læse op på – hvad siger litteraturen? Som tidligere økonomisk vismand har jeg også altid mulighed for at fiske viden frem fra en gammel rapport.
Hvordan balancerer du mellem at formidle din viden på en forståelig måde og samtidig være tro mod det videnskabelige grundlag?
Det er en svær balance, og det har også udviklet sig for mig gennem årene. I starten var jeg meget forsigtig med mine formuleringer og tog mange forbehold. Det betød så, at mine budskaber var mindre tydelige. Med tiden er jeg blevet mere fokuseret på at kommunikere, så de fleste kan følge med. Selvfølgelig rammer jeg indimellem forkert – risikoen er altid, at budskabet bliver for unuanceret. Men jeg prøver at finde balancen, hvor det vigtigste kommer frem, uden at gå på kompromis med det videnskabelige grundlag.
Hvordan håndterer du kritik eller modstand, når du optræder som ekspert i medierne?
Når man stikker næsen frem, risikerer man et slag – og nogle gange er det også helt berettiget. Det er en del af rollen, når man har en stemme i samfundsdebatten. Jeg ved, at kritik kan komme, og selvfølgelig har det påvirket mig en gang imellem. Men det har ikke holdt mig tilbage.
Hvilken indflydelse mener du, at din ekspertrolle har haft – både for dig og for samfundsdebatten?
Forhåbentlig har jeg medvirket til udviklingen af velfærdssamfundet. Økonomer har historisk spillet en vigtig rolle ved at levere viden om alt fra pension og skatter til grøn omstilling, som politikere kan bruge i deres beslutninger. Det er områder, der har stor betydning for os alle.
Forholder du dig til kommentarer på sociale medier efter en medieoptræden?
Til en vis grad. Hvis et debatindlæg handler om min forskning, kigger jeg lidt med, men jeg kommenterer sjældent. Jeg brugte Twitter dengang, det stadig fungerede godt, men efter X er jeg ikke længere så aktiv, og det er ikke relevant for mig. Da jeg var yngre – og debatten fandtes i indlæg i aviser – deltog jeg mere i den. Jeg fokuserer primært på det faglige.
Hvad gør du, når du vil koble fra mediemøllen?
Jeg prøver at holde mig væk fra medierne, men det er ret svært, så jeg må indrømme, at jeg ikke er så god til det. Måske noget, jeg skal arbejde på.
Dit bedste råd til kolleger, som overvejer at træde frem som ekspert i medierne?
Vær åben for at dele din viden, hav faglig tryghed i det, du siger, og overvej kun at gøre det, hvis afkastet er større end omkostningerne – både fagligt og personligt.
Denne artikel er en del af serien Forskere i medierne: Gode formidlere er efterspurgte