Ønskerunden afvikles før sommerferien

Efter ønske fra flere medarbejdere er ønskerunde-processen blevet fremrykket, så medarbejdere kan få tilbud om ny placering inden sommerferien.

Universitetsledelsen har netop besluttet at fremrykke den såkaldte ønskerundeproces, hvor medarbejdere, der er særligt berørte af organisationsforandringerne på Aarhus Universitet, finder deres fremtidige placering i organisationen.

Processen skulle oprindelig have været afsluttet i september 2011, men mange medarbejdere har udtrykt ønske om at fremskynde processen, og med den nye tidsplan vil alle formentlig have fundet en ny placering inden sommerferien.

Den nye plan for ønskerunden har følgende vigtige datoer:

  • Frem til 17. maj: Kompetenceafklaringsforløb
  • 12. maj: Stillingskatalog over udbudte stillinger udsendes
  • 17.-18.maj: Info-møder i Aarhus og Emdrup
  • 18.-26. maj: Ønskerundeperiode
  • 14.-17. juni: Placeringstilbud


Alle særligt berørte medarbejdere har modtaget et brev med yderligere information om de enkelte datoer og tidsplanen. Det skal bemærkes, at medarbejdere, som ikke har modtaget brevet, men som mener at skulle deltage i ønskerunden, bør kontakte deres nærmeste chef inden den 5.maj for at få en endelig afklaring.