Politik: Følelser styrer vores valg

Forestil dig, at du deltager i en politisk diskussion. Pludselig mærker du det – dit hjerte banker hurtigere, dit ansigt bliver varmere, du hæver stemmen.

Hvorfor reagerer vi så stærkt?

Ifølge professor i politisk psykologi Lene Aarøe, som modtager Holst Knudsen forskertalent-prisen 2025, handler din politiske overbevisning ikke kun om holdninger og fornuft, men i høj grad også om følelser og psykologiske dispositioner i dit sind.

”Psykologien peger på, at vi mennesker er stærkt disponerede for at knytte os til grupper og forsvare de grupper, vi føler os som en del af. Når vi ser parti-identifikation som en social gruppeidentitet, forstår vi, hvorfor folk reagerer med stærke følelser, når deres parti bliver angrebet. Denne forskning hjælper os f.eks. til at forstå den stærke polarisering i amerikansk politik, hvor demokrater og republikanere har fejlforestillinger om, hvor ekstrem den modsatte fløj er,” siger Lene Aarøe.

Den stærke partipolitiske gruppeidentitet kan blive en linse, som vi ser ny information igennem. Derfor var republikanere og demokrater f.eks. rygende uenige om, hvorvidt der var flest tilskuere til Obamas indsættelse i 2009 eller Trumps indsættelse i 2017, selvom fotos fra pladsen foran Capitol Hill i Washington burde tale deres eget tydelige sprog.

”Begge fløje bliver så farvede af deres partipolitiske tilknytning, at de tolker al ny information i et bestemt lys, og nogle gange et skævvredet lys.  Politik handler om uenighed, og man kan og skal ikke tage uenigheden ud af politik. Det problematiske opstår, hvis debatten bliver så polariseret, at man ikke kan mødes i en demokratisk samtale,” siger Lene Aarøe.

Sult påvirker holdninger til velfærdsstaten
Statskundskabsforskere har traditionelt undersøgt politisk holdningsdannelse med f.eks. interviews og spørgeskemaundersøgelser. Men i 2012 gennemførte Lene Aarøe med sine kollegaer et laboratorieforsøg med fysiologiske målinger på statskundskab. Studiet var med til at flytte grænserne for, hvordan vi studerer politisk holdningsdannelse.

”Politiske holdninger opstår i sindet, i kroppen. Vi får derfor en bedre forståelse af politisk holdningsdannelse, hvis vi også inddrager indsigter fra biologien. Vi ville undersøge, hvordan oplevelser af knaphed former vores holdning til, hvordan vi deler ressourcerne i det moderne velfærdssamfund. Vi havde en hypotese om, at når man er sulten, er man mere tilbøjelig til at mene, at vi bør deles om ressourcerne og derfor støtte omfordeling via velfærdsstaten,” siger Lene Aarøe.

Sekretariatslederen på statskundskab blev lidt overrasket over opgaven, men hjalp med at omdanne en læsesal på instituttet til et midlertidigt laboratorium. De fastende forsøgsdeltagere skulle svare på spørgsmål om deres holdning til velfærdsstaten efter at have drukket enten en sodavand med sukker eller en uden. Undervejs fik de målt deres blodsukker af medicinsk uddannet personale.

”Dem, som havde lavt blodsukker, fordi de kun havde fået sukkerfri sodavand, bakkede mere op om en generøs velfærdsstat end dem, som havde drukket en sukkerholdig sodavand. Det tyder på, at man bakker mere op om en generøs velfærdsstat, når man er sulten,” siger Lene Aarøe.

Fødevareknaphed har været en tilbagevendende udfordring i menneskehedens historie, og forsøget viser, at det ligger dybt i os at have strategier til at opnå ressourcer, når vi står i en situation med ressourceknaphed. På den måde er der en forbindelse mellem vores dybe evolutionshistorie og nutidige holdninger til velfærdsstatens indretning.

Det tidlige laboratorieforsøg på statskundskab er en del af en bølge, som er blevet større med tiden, og på Aarhus Universitet danner Cognition and Behaviour Lab på BSS i dag ramme for en bred vifte af forsøg, som også inkluderer fysiologiske målinger.

Skepsis mod indvandring kan skyldes frygt for smitte
Vores følelser spiller også en stor rolle for vores politiske holdninger til fx indvandring. Lene Aarøes forskning belyser, hvordan indvandrerskepsis på det ubevidste plan også er præget af fejlslutninger forårsaget af vores såkaldte adfærdsmæssige immunsystem. Der er en stærk sammenhæng mellem folks bekymring for smitte og deres modstand mod indvandrere.  

En tilbagevendende udfordring i vores evolutionshistorie har været sygdomme og smitte. Mens kroppens immunsystem bekæmper udefrakommende infektioner, har vi også på det psykologiske plan udviklet et adfærdsmæssigt immunsystem, der får os til at undgå potentielle infektionsrisici.

”Forskningen viser, at denne psykologiske mekanisme kan få os til at tage afstand fra mennesker, der ser anderledes ud end os selv. Hos nogle mennesker er det adfærdsmæssige immunsystem så hyperaktivt, at de ubevidst fejlkategoriserer harmløse forskelle i fx hudfarve som en potentiel infektionsrisiko. Dermed reagerer de på det ubevidste plan med skepsis og afstandtagen overfor indvandrere,” siger Lene Aarøe.

En klassisk løsning til at fremme tolerancen er at fortælle om de indvandrere, der viser gode intentioner, lærer sproget og omfavner demokratiske idealer. Problemet er bare, at disse argumenter preller af på mennesker med et hyperaktivt adfærdsmæssigt immunforsvar, for det er slet ikke disse ting, der driver bekymringen.

”Vores politiske holdninger kommer fra dybere steder, end vi umiddelbart tror, og de kan skabe fejlfortolkninger i det moderne samfund. Det er med til at forklare, hvorfor debatten om indvandring kan blive så følelsesladet, hvorfor kløfterne er så dybe, og hvorfor integrationen er svær. Den politiske holdningsdannelse er formet af en psykologi og en biologi, som vi indtil for få år siden slet ikke var bevidste om,” siger Lene Aarøe:

”Koblingen mellem indvandrere og smittefare er ikke meningsfuld, så en større bevidsthed om fejlslutningerne vil muligvis kunne styrke forståelsen mellem befolkningsgrupper og dermed integration og den demokratiske samtale.”

Lene Aarøe fortsætter i dag sin interdisciplinære forskning i politisk holdningsdannelse, og hendes nyeste forskning involverer brug af AI i form af f.eks. chatGPT til at undersøge tekster fra f.eks. sociale medier.