Priser til Lars Østergaard og Kristina Risom Jespersen
Professor Lars Østergaard og lektor Kristina Risom Jespersen modtog i dag ved årsfestens højtidelighed i Aulaen hver sin pris fra Aarhus Universitets Jubilæumsfond.
Forskningsformidlingsprisen gik til Lars Østergaard, professor ved Aarhus Universitet og overlæge ved Aarhus Universitetshospital for hans evner som levende og vedkommende formidler. Han gør en særlig indsats for at kommunikere sin forskning til offentligheden. Formidlingen sker i øjenhøjde, og han mestrer en lang række populærvidenskabelige formidlingsdiscipliner som foredrag, events og formidling på tv, lyder det blandt andet i indstillingen til formidlingsprisen.
Læs mere her
Den pædagogiske hæderspris gik til Kristina Risom Jespersen, lektor og uddannelseschef på Institut for Økonomi, Aarhus BSS. I oktober 2012 udviklede Kristina Risom Jespersen en virtuel læringsstrategi for Institut for Økonomi, og i 2013 og 2014 lancerede hun en række pilotprojekter om brugen af IT i undervisningen. Specielt brugen af virtuelle læringsplatforme i de grundlæggende metodekurser på 1. semester har forbedret de studerendes indlæring og øget antal let af studerende, der består. Kurserne er nu permanente og under stadig udvikling.
Læs mere her
Flere priser og udnævnelser
Ved højtideligheden i Aulaen blev det også offentligjort, at æresalumnen 2015 er Sten Scheibye, tidligere direktør i Coloplast, nu formand for bl.a. Novo Nordisk Fonden og Novo A/S og med en baggrund som ph.d. i kemi fra Aarhus Universitet.
Læs portræt og se video her
Derudover kunne rektor præsentere fire nye æresdoktorer, som udnævnes blandt forskere fra andre institutioner, som universitetet har et særligt tæt og værdsat samarbejde med.
Læs mere her
Sidst men ikke mindst kunne fire studerende fra hvert sit fakultet glæde sig over at modtage Hendes Majestæt Dronning Margrethe II’s rejselegat på 25.000 kr.
Læs mere her