Så er det snart tid til MUS igen
I efteråret mødes alle medarbejdere og ledere til den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS) på AU. MUS er din mulighed for sammen med din leder at drøfte opgaver, resultater, trivsel og kompetenceudvikling.
MUS er vigtig, fordi den giver dig tid til at bygge videre på de daglige snakke mellem dig og din leder. I kan få en grundigere dialog om mål, opgaver, resultater, trivsel - og ikke mindst karriere- og kompetenceudvikling.
MUS er på den måde med til at sikre, at du som medarbejder er rustet til at kunne løse nuværende og fremtidige arbejdsopgaver. Samtidig sikrer du og din leder i fællesskab, at din kompetenceudvikling matcher AU’s og din afdelings behov.
Yderligere oplysninger
- Læs mere om MUS på au.dk/mus
- Har du spørgsmål til MUS er du velkommen til at kontakte din lokale HR-partner. Find din lokale HR-partner her.