SHAPE og PIREAU: Tværgående viden med sidegevinster

De to centre blev søsat med hver 10 mio. kr. fra Aarhus Universitets strategiske midler samt forventninger fra rektor og bestyrelsen om at vise interdisciplinært forskningssamarbejde.

Efter tre års virke kan lederne af de to forskningscentre, Peter Lauritsen, professor i informationsvidenskab på Arts (SHAPE) og professor ved Institut for Statskundskab, Carsten Jensen (PIREAU) gøre status.

Uventet synergi

I tørre tal: SHAPE har mønstret mere end 30 forskningsprojekter, der beskæftiger sig med digitalisering, demokrati og medborgerskab. For PIREAU med ulighed som hovedtema er antallet af forskningsprojekter 31 med over 70 forskere tilknyttet. Hertil kommer en række arrangementer, optrædener på folkemøder og bidrag til konferencer fra begge centre.

Og så er der alt det, der ikke kan måles eller tælles, men alligevel skal vejes med: samarbejdet og de relationer, der opstår mellem forskerne i de to centre. Og som en uventet sidegevinst: samarbejder på tværs af centrene.

Peter Lauritsen:  

”Det begyndte som to separate initiativer, men undervejs opstod der kontaktflader og fælles interessepunkter, som voksede frem helt organisk,” fortæller han og uddyber:

”Det var ikke tilsigtet, at de to centre skulle have med hinanden at gøre. Men det viste sig, at de forskere, som var tilknyttet centrene, alligevel havde noget at sige hinanden,” siger Peter Lauritsen, som peger på, at de fysiske rammer og traditionen for fagligt fællesskab på AIAS har spillet en afgørende rolle for, at samarbejdet mellem centrene blev en realitet.

”Begge centre har base på AIAS, hvor naboskabet og fælles aktiviteter for AIAS’ fellows er en stærk ramme. Når du sidder til en frokost og får præsenteret et oplæg med en kvantitativ analyse, som det kræver alle hjerneceller at følge med i, kan det måske vise sig at sige noget til din forskning. Når du bagefter sidder og spiser tofusandwich sammen med oplægsholderen, er det lettere at række ud”, siger Peter Lauritsen.

Carsten Jensen fremhæver, at den fælles interesse for temaer som udsathed og digital adgang har gjort det oplagt at tænke forskning i medborgerskab og ulighed sammen.

“Et godt eksempel er spørgsmålet om digital eksklusion. Hvis man ikke har adgang til digitale ressourcer, bliver det svært at deltage i demokratiet – det handler både om medborgerskab og om ulighed”, siger Carsten Jensen.

Støtte der forpligter

Peter Lauritsen understreger, at tværfaglighed ikke bare skal forstås som noget organisatorisk.

”Vi har en tendens til at tænke, at bare der er mennesker med fra forskellige fakulteter, så opstår der tværfaglighed. Det er en meget organisatorisk måde at tænke det på. Der skal mere til for at få det til at virke i praksis. Det synes jeg, at vi er lykkedes med”, siger Peter Lauritsen.

Carsten Jensen:

”Vores opgave har været at skabe rum for, at folk kunne mødes – og det er faktisk en svær disciplin. Her har vi virkelig haft gavn af de virkemidler, vi har haft til rådighed. Det har været en luksus at kunne støtte en workshop eller et projekt og dermed sætte noget i gang. Det har givet benzin på tanken og lyst til mere tværfaglighed”, siger Carsten Jensen.

Med pengene er der også fulgt forpligtelser, understreger han.  

”Har du fået 30.000 kr. til et projekt, skal du dele med de andre, hvad du fik ud af det. Til gengæld bliver du mødt af udfordrende og begavede spørgsmål, når du præsenterer dit projekt. Du får måske ikke løsningen serveret, men du får helt sikkert problematiseret dit arbejde – og du går hjem med nye perspektiver. Det er dét, forskere kan. Det her er ikke Folkeuniversitetet – det er noget mere”, siger Carsten Jensen.

Klog på flere måder

De to professorer er enige om, at økonomisk støtte er vigtig – men ledelse og de rette rammer spiller en mindst lige så stor rolle.

”På Aarhus Universitet har vi stærke institutter, som skaber en naturlig faglig forankring. Det er helt forståeligt, at man primært orienterer sig mod sit eget fagområde. Derfor var det også min vurdering fra begyndelsen, at der skulle en ekstra indsats til for at få folk til at interessere sig for andre fagligheder”, siger Carsten Jensen.

Peter Lauritsen supplerer:

”Jeg har nok været lidt kynisk i forhold til, om det kunne lykkes at skabe tværfaglighed – for forskning er i sit væsen specialiseret. Man kan lige overskue det, som ligger på ens egen tallerken og har sjældent overskud til at se på naboens. Omvendt tror jeg, mange forskere gerne vil se sig selv som intellektuelle – forstået på den måde, at de også ønsker at blive klogere på andre områder. Min egen erfaring er, at det betyder meget for min faglige identitet, at det ikke altid kun handler om det mit eget snævre felt, men at jeg også får mulighed for at se det i en større sammenhæng. Det giver nye perspektiver på mit eget arbejde. Derfor er tværfaglighed vigtig, og derfor skal vi sørge for at skabe gode rammer for den”.

Et sprog for tværfaglighed

Peter Lauritsen og Carsten Jensen deler idéen om, at det at arbejde tværfagligt skal bæres ind på universitetet på en bestemt måde for at det fungerer. Det vil ifølge centerlederne sige nedefra og op.

”Det er den svære designkunst at gøre det bedst muligt. Men jeg tror ikke, at jeg fornærmer nogen ved at sige, at det vil dø på stedet, hvis der kom et krav oppefra om, at nu skal vi arbejde tværfagligt. Med puljemidler kommer man dog langt på literen, men det er vigtigt, at det er åbne midler. Tværfaglig forskning kræver fleksibel finansiering," siger Carsten Jensen.

Efter tre år med SHAPE og PIREAU er det Peter Lauritsens og Carsten Jensens overbevisning, at missionen med at skabe et frugtbart interdisciplinært forskningsmiljø inden for de to temaer er lykkes.

”Der er kommet mere forskning og synlighed – både indadtil og udadtil. Der er masser af forskere på AU, som ved meget om digitalisering og borgernes vilkår i den digitale samfund, og SHAPE har bidraget til, at de forskere konkret har mødt hinanden og er begyndt at arbejde sammen om projekter”, siger Peter Lauritsen.

Carsten Jensen tror ikke, at en stor del af forskningsprojekterne om ulighed var blevet fondsstøttet, hvis ikke PIREAU havde gjort det.

”Vi ved, at det er svært at skaffe fondsmidler til tværfaglige projekter, og forskningsfeltet er i forvejen presset økonomisk. Efter tre år har vi – ud over de konkrete projekter – også fået et fælles sprog for, hvad det betyder at arbejde på tværs i forskningen. Og det er noget, vi i høj grad kan bruge i fremtidige ansøgninger,” siger Carsten Jensen.

Kontakt:

Professor Peter Lauritsen
peter@cc.au.dk
24 48 38 97

Professor Carsten Jensen
carstenj@ps.au.dk
87 16 56 78