Søg AUFF-støtte til forskning, udlandsophold og publikationer
Søger du støtte til et forskningsprojekt, en publikation eller et forskningsophold? Så er det nu, du kan søge virkemidler hos AUFF – se muligheder og ansøgningsfrister her.
Aarhus Universitets Forskningsfond støtter forskningen ved Aarhus Universitet og har nu en række aktuelle virkemidler, du kan søge til forskningsrelaterede aktiviteter.
Virkemidler med ansøgningsfrist
Publikationsstøtte: Ansøgningsfrist d. 5. september kl. 12.00
Aarhus Universitets Forskningsfonds publikationsstøtte skal sikre, at væsentlige videnskabelige arbejder af særlig høj kvalitet opnår støtte til publicering og udbredelse, så de kan styrke kendskabet til universitetets forskningsresultater i den internationale forskningsverden og brede offentlighed.
AUFF NOVA: Ansøgningsfrist 10. september kl. 12.00
AUFF NOVA er sat i verden for at støtte de forskningsprojekter, som måske har svært ved at opnå støtte fra andre sider. Så hvis du ligger inde med en god idé til et projekt, som anviser nye veje og har potentiale for et videnskabeligt gennembrud, kan du søge bevilling fra AUFF Nova.
International mobilitet: Ansøgningsfrist 25. september kl. 12.00
Formålet med stipendierne er at udvikle AU’s forskere både fagligt og personligt ved at give mulighed for international erfaring ved blandt andet at opbygge og styrke faglige netværk.
Løbende ansøgning
Faglige aktiviteter på Sandbjerg Gods
Støtte til afholdelse af ph.d.‐kurser, forskergruppemøder, workshops og summer camps på Sandbjerg Gods.
Møllehuset ved Sandbjerg Gods giver forskere mulighed for arbejdsro til at udføre et videnskabeligt arbejde.
Totalrenoveret lejlighed i Husumgade i København står klar til forskningsophold.
Forskningsrelaterede arrangementer i ”Hejmdal” i Universitetsbyen
Støtte til at afholde forskningsrelaterede arrangementer som f.eks. konferencer, ph.d.‐kurser, forskergruppemøder og workshops.