Søren Riis Paludan: "Jeg føler, at jeg har været med til at løfte samfundsdebatten under coronapandemien"

Hvad motiverer dig til at dele din viden som ekspert i medierne?

Jeg motiveres generelt af at sætte min ekspertise i spil enten i forhold til folkeoplysning eller policy-making. Konkret blev jeg først ekspertkilde, da medierne opsøgte mig i begyndelsen af pandemien 2020, hvor det gik op for alle – mig selv inklusive – hvor stor efterspørgslen var efter viden om virus, smitte og vacciner. Inden da havde jeg ikke stor erfaring med at formidle til folk uden for mit felt, så det var en stejl læringskurve for en grundforsker som mig.

Hvad overvejer du, før du siger ja eller nej til at medvirke i et interview?

Jeg går meget efter min mavefornemmelse: Har jeg tid? Har jeg lyst? Og er det noget, hvor min viden kan gøre en forskel? Jeg har ikke faste kriterier, så det er en vurdering hver gang. Men med tiden har jeg fundet ud af, at jeg bedst kan lide at deltage i noget, der har substans. Ikke noget overfladisk, hvor man bare skal bidrage med en hurtig kommentar, eller hvor et medie har brug for et ’professoren siger ’-stempel på en artikel.

Hvordan forbereder du dig?

Det afhænger af interviewet. Efterspørges der generel viden inden for mit forskningsfelt, kræver det ikke meget forberedelse. Er det er mere specifikt, tager jeg mig tid til at læse op og dykke ned i det, der er relevant.

Hvordan balancerer du mellem at formidle din viden på en forståelig måde og samtidig holde fast i det videnskabelige grundlag?

Da jeg de første gange var i medierne, talte jeg nok mest til andre forskere, når jeg blev interviewet. Jeg var meget optaget af at være helt korrekt, for hvad ville de ikke tænke, hvis jeg sagde noget, der var forenklet eller forkert? Mine overvejelser gik på, hvorvidt det kunne blive en glidebane, hvis jeg forlod det meget tekniske sprog. Men det ændrede sig hurtigt, da jeg efter mange interviews indså, at mine budskaber ikke blev mindre faglige eller usaglige, bare fordi jeg talte i et mere forståeligt sprog. Jeg prøver at finde balancen og undgår at blive alt for nørdet. Journalisterne hjælper også meget, fordi de bliver ved med at stille spørgsmål, indtil de forstår, hvad jeg mener. Det tvinger mig til at formulere mig på en måde, der giver mening for andre end fagfolk.

Hvordan håndterer du kritik eller modstand i rollen som ekspert i medierne?

Det afhænger af, hvor kritikken kommer fra. Hvis den kommer fra politikere eller andre uden for mit felt, lader jeg det som regel prelle af. Men hvis det er fra fagfæller, lytter jeg, for jeg er nok mere forfængelig, når det handler om kritik fra det faglige hjørne. Jeg har heldigvis ikke oplevet så hård kritik, at jeg har skullet "slukke brande". Jeg står fast på mine udtalelser, der bygger på solid faglig viden, men er åben for viden og holdninger baseret på andet grundlag.

Hvilken indflydelse synes du, din ekspertrolle har haft – både for dig selv og for samfundsdebatten?

Jeg føler, at jeg har været med til at løfte samfundsdebatten under coronapandemien. Men som privatperson eller for min forskerkarriere har det ikke ændret noget – udover at jeg har haft mere travlt.

Forholder du dig til kommentarer på sociale medier efter en medieoptræden?

Nej, det gør jeg ikke. Jeg har en profil på LinkedIn, men jeg bruger ikke særlig hyppigt. Mit indtryk er, at det er svært at få gang i nogen kvalificerede diskussioner på de sociale medier. Folk må gerne være uenige med mig – det rører mig ikke. Men jeg har ikke behov for at gå ind i det, det ligger bare slet ikke til mig.

Hvad gør du for at koble fra mediemøllen?

Mit eget engagement i medierne er ikke noget, der fylder særlig meget lige nu. Under pandemien slukkede jeg fra tid til anden telefonen for at holde fri. I dag er der ikke det samme pres eller efterspørgsel på mig længere. Så jeg er generelt til rådighed, når jeg bliver spurgt.

Dit bedste råd til kolleger, der overvejer at træde frem som ekspert i medierne?

Prøv at holde kontrol over, hvordan du bruges og vær med på en måde, der føles rigtig for dig. Accepter samtidig, at det er mindre fagligt skarpt, end du er vant til at kommunikere med fagfæller. Definér og afgræns dit ekspertområde, så du kun deltager, når det virkelig er relevant. Jeg synes, vi som forskere har et ansvar for at dele vores viden, men det betyder ikke, at du skal sige ja hver eneste gang.

Denne artikel er en del af serien Forskere i medierne: Gode formidlere er efterspurgte