Stiig Markager: "Min forskning og formidling har gjort en forskel, som vil være synlig for mine børnebørn"
Stiig Markager, professor i marin økologi og biogiokemi ved Institut for Ecoscience. Stiig Markager bliver særligt brugt i medierne pga. sin viden om iltsvind, kvælstofudledning og danske fjordes og indre farvandes miljøtilstand.

Hvad motiverer dig til at være ekspert i medierne?
Jeg kan godt lide at formidle min viden, og det føles godt at se, at min forskningsviden bliver brugt og gør en forskel. Jeg siger også ja, fordi samfundet betaler for min forskning, og formidling er min måde at give tilbage på.
Hvad overvejer du, før du siger ja eller nej til at medvirke i et interview?
Som udgangspunkt siger jeg altid ja, hvis ellers jeg har forstand på det, jeg bliver spurgt om, ellers henviser jeg til en kollega. Jeg siger nej, hvis jeg ikke har tid eller synes, at formatet virker useriøst eller er et meget konfrontatorisk debatprogram. Jeg føler mig hjemme i P1 Morgen og P1 Orientering, men jeg har også medvirket i satire- og børneprogrammer. Målgruppen for disse programmer har også krav på forskningsbaseret viden.
Hvordan forbereder du dig?
Hvis jeg skal interviewes i P1 Morgen, står jeg tidligt op, laver en kop te og varmer min stemme op. Forinden har jeg bedt om at få spørgsmålene, og jeg skriver ofte det første svar ned, så jeg ved at jeg kommer godt fra start. Den faglige del forbereder jeg som regel ikke meget på, for jeg kender tal og data om kvælstofudledninger og iltsvind indgående. Hvis det handler om en lokal fjord til et regionalt medie, bruger jeg lidt tid på at finde de relevante data frem, før jeg ringer jeg tilbage til journalisten.
Hvordan balancerer du mellem at formidle din viden på en forståelig måde og samtidig forbliver tro mod det videnskabelige grundlag?
For 25 år siden var jeg langt mere teknisk og forbeholden i mine udtalelser. Nu springer jeg det tekniske over, for hvis folk skal forstå substansen, skal det skæres til. Jeg oplever ikke, at jeg er mindre videnskabelig korrekt, når det bliver kort. Min kæphest er, at jeg som fagperson skal kunne sætte min viden ind i en sammenhæng, så modtageren forstår det.
Hvordan håndterer du kritik eller modstand, der kan følge med rollen som ekspert i medierne?
Med tiden har jeg fået en ret hård hud og ignorerer det meste. Jeg oplever tit modstand, især fra landbrugets interesser, hvor det enten er professionelle, der får løn for at modsige mig, eller folk med store økonomiske interesser på spil. Jeg ved godt, at reaktionen ofte skyldes, at jeg sætter spørgsmålstegn ved noget, der er grundlæggende for deres livsvalg, og det kan gøre folk vrede. Det stopper mig dog ikke fra at udtale mig, men jeg sørger altid for at være meget præcis i mine formuleringer. Hvis kritikken er saglig, eller jeg har lavet en fejl, tager jeg det alvorligt og retter op, hvor jeg kan.
Hvilken indflydelse mener du, at din ekspertrolle har haft – både for dig og for samfundsdebatten?
Jeg har været med til at dokumentere, at fjordenes katastrofale tilstand og iltsvind i alle vores farvande skyldes dansk landbrugs udledninger af kvælstof, og det er i dag en erkendelse, der er bredt accepteret i både politiske og faglige kredse. Hvis vi om 20 år ser et Danmark med 600.000 hektar mere natur og tilsvarende mindre intensivt landbrug, vil jeg kunne sige, at min forskning og formidling har gjort en stor og mærkbar forskel. Det vil være synligt for mine børnebørn og kommende generationer og være et stort aftryk, når de kører gennem det danske landskab.
Forholder du dig til kommentarer på sociale medier efter en medieoptræden?
Meget lidt, og jeg svarer sjældent. Jeg er bekendt med, at der findes grupper på Facebook, hvor de decideret hader mig, men jeg opsøger det aldrig. Jeg får til gengæld dagligt mails fra folk, som siger tak for min medvirken, og jeg tror, at jeg får 10 gange flere venlige end vrede mails. Så jeg oplever stor opbakning, også fra folk, jeg ikke kender.
Hvordan kobler du fra mediemøllen?
Jeg holder mig helt væk fra min indbakke og laver noget helt andet – er sammen med mine børnebørn, ror havkajak, bygger drivhus, dyrker tomater eller dykker ned i litteratur om 2. Verdenskrig. Det har jeg været fascineret af i årevis, måske fordi det er emne, jeg ikke kan ændre på, men bare lade mig opsluge af.
Dit bedste råd til kolleger, som overvejer at træde frem som ekspert i medierne?
Mit ærlige råd: Lad være, hvis du er tidligt i din karriere. Hvis du forsker i emner, der har politisk bevågenhed, vil det påvirke dine chancer for at få bevillinger negativt, og dine chancer for en forskerkarriere er lig nul. Når du er moden forsker, og du virkelig brænder for at dele din viden, som andre kan få glæde af, skal du have en aftale med journalisten om citattjek. Men husk, at de tre timer, du bruger på en journalist, er tid væk fra din forskning, så det skal være det værd.
Denne artikel er en del af serien Forskere i medierne: Gode formidlere er efterspurgte