Stine Slotsbo: "Jeg har ikke forskningsviden om, hvad dyr føler, og jeg vil ikke udtale mig ud fra egne holdninger"

Hvad motiverer dig til at være ekspert i medierne?

Da jeg begyndte at arbejde med dræbersnegle i 2008, opdagede jeg hurtigt, at der florerede mange vildfarelser om dem – især om, hvordan man slipper af med dem. For eksempel var det en udbredt myte, at pindsvin spiser dræbersnegle, men det gør de ikke – i al fald ikke nok til, at de kan holde haven fri for snegle. Eller at dræbersnegle ikke kan overleve frost – men det kan de faktisk. Selvom det var uskyldige fejlopfattelser, irriterede det mig virkelig. Så da en journalist fandt frem til mig og min viden, var jeg klar til at dele den.

Hvad overvejer du, før du siger ja eller nej til at medvirke i et interview?

Jeg sørger altid for at finde ud af, hvad journalisten egentlig er ude efter. Er det fakta om dræbersnegle, eller handler det om dyreetik og følelser omkring at aflive snegle? Hvis jeg har tid, siger jeg ja til alt, der baserer sig på fakta. De følelsesbetonede emner holder jeg mig til gengæld fra. Jeg har ikke forskningsviden om, hvad dyr føler, og jeg vil ikke udtale mig ud fra egne holdninger.

Hvordan forbereder du dig?

Jeg har et fagområde, hvor de samme spørgsmål tit går igen. Så når journalister ringer og spørger, om sneglebestanden vokser, hvis det regner meget eller er tørt, behøver jeg stort set ikke forberede mig. Hvis der undervejs dukker et spørgsmål op, hvor jeg lige skal tjekke noget, siger jeg det bare og ringer tilbage, når jeg har læst op på det. Det har aldrig været et problem. 

Hvordan balancerer du mellem at formidle din viden på en forståelig måde og samtidig forbliver tro mod det videnskabelige grundlag?

Det har altid været vigtigt for mig at formidle på en måde, som folk kan forstå – det har jeg gjort både til foredrag og på videnskabelige konferencer. Jeg kan jo ikke forvente, at de fagfolk, jeg taler til, har dybt kendskab til lige præcis mit felt. Derfor gør jeg en indsats for at forklare tingene klart og enkelt, uanset hvem målgruppen er.

Hvordan håndterer du kritik eller modstand, der kan følge med rollen som ekspert i medierne?

Jeg har været heldig, for én ting, danskerne kan blive enige om, er at dræbersnegle i haven er trælse. Der er også politisk konsensus om, at de skal bekæmpes, fordi de er en invasiv art. Derfor har jeg stort set ikke oplevet kritik. Og det er jeg ærlig talt glad for, for jeg ville nok ikke synes, det var særlig sjovt, hvis jeg risikerede en shitstorm hver gang, jeg udtalte mig.

Hvilken indflydelse mener du, at din ekspertrolle har haft – både for dig og for samfundsdebatten?

Jeg tror ikke, jeg har rykket den store samfundsdebat, men der er tydeligvis en stor interesse i min viden. Især om sommeren i de år, hvor sneglene myldrer frem, bliver jeg kimet ned af journalister - også selv om der sker store ting i verden. Det nære betyder stadig noget. Måske har jeg været med til at forhindre, at folk hælder salt ud i haven for at bekæmpe snegle, og det er jo godt for miljøet.

Forholder du dig til kommentarer på sociale medier efter en medieoptræden?

Slet ikke – jeg er ikke engang nysgerrig. Til gengæld får jeg ofte mails om snegleproblemer, når jeg har været i fjernsynet. Folk deler deres egne oplevelser med dræbersnegle i haven eller stiller spørgsmål. Nogle gange er de uenige i det, jeg har sagt, men jeg ser det som værdifuldt input og svarer altid. Det giver mig også et indtryk af, hvor sneglene er mest udbredt – hvis jeg fx får mange mails fra Sydsjælland, ved jeg, at der er ekstra mange der.

Hvordan kobler du fra mediemøllen?

Medierne fylder i forvejen ikke meget, så jeg er ikke overbelastet. Jeg kan godt blive lidt træt af mange journalistopkald om sommeren, og i de første år svarede jeg alle opkald. Det gør jeg ikke længere, men holder sommerferie med familien. Også selv om jeg nok er den person i Danmark, som ved mest om dræbersnegle. 

Dine bedste råd til kolleger, som overvejer at træde frem som ekspert i medierne?

Vær klar over forskellen mellem fakta og holdninger – for det er ikke altid, journalisten skelner. Som ekspert bygger du din viden på forskning, og selvfølgelig kan dine holdninger også være relevante. Men det er vigtigt, at du gør det helt klart, når det er din personlige mening, du deler.

Hold dig til dit eget fagfelt. Hvis journalisten stiller spørgsmål, der ligger uden for din ekspertise, så send videre til en kollega, der kan svare bedre.

Endelig skal du give dig selv tid til at tænke. Så må journalisten vente.

Denne artikel er en del af serien Forskere i medierne: Gode formidlere er efterspurgte