Styrk studenterdemokratiet – mind dine studerende om valget
Til november er der valg på AU. I år vælger de studerende og ph.d.-studerende deres repræsentanter til studienævn, akademiske råd og ph.d.-udvalg. Hjælp gerne med at sprede budskabet!
Universitetsvalget nærmer sig, og i år er det de studerende og ph.d.-studerende, der skal vælge deres repræsentanter. Det sker 10.-13. november, hvor pladserne i studienævn, akademiske råd og ph.d.-udvalg er på valg.
Som medarbejder kan du hjælpe med at styrke studenterdemokratiet ved at gøre de studerende opmærksomme på muligheden for at engagere sig og stille op.
Studerende og ph.d.-studerende, som har lyst til at stille op til valget, kan gøre det elektronisk fra mandag d. 6. oktober kl. 9:00 til torsdag d. 10. oktober kl. 12:00.