Templafy opdateres: Genudfyld din brugerprofil efter opdateringen

Tirsdag den 17. juni bliver skabelonværktøjet Templafy opdateret til den nyeste version, Templafy Hive. Første gang, du bruger Templafy efter opdateringen, skal du genudfylde din brugerprofil, selvom du har været logget ind før.

AU's skabelonværktøj til bl.a. præsentationer gennemgår en nødvendig opdatering. Foto: AU Foto

Opdateret: Grundet uforudsete udfrodringer er implementeringsdatoen ændret fra 10. juni til 17. juni.

Templafy, som er det system, der håndterer AU’s skabeloner i Word, PowerPoint og Excel skal igennem en nødvendig opgradering, hvor brugerfladen til skabelonerne ændrer sig lidt, men alle de grundlæggende funktioner vil være de samme. Det bliver desuden nemmere at tilgå skabelonerne direkte i de forskellige programmer. 

I PowerPoint bliver standardskabelonen forudindstillet med AU’s skrifttype og farvepalette, hvor der i dag blot er en helt blank skabelon.

Det skal du selv gøre

Første gang du åbner enten Word, PowerPoint eller Excel efter opdateringen, vil du blive bedt om at genudfylde din brugerprofil i Templafy. Det drejer sig om standardoplysninger som navn, email, arbejdssted, etc.

Systemet guider dig, og alle relevante oplysninger kan hentes automatisk, hvis du trykker på ’Opdater indholdet af din brugerprofil med din virksomheds data’. Se også skærmbillederne herunder.  

Log på online-version med AU ID

Du kan også fortsat få adgang til Templafy-skabelonerne via office.au.dk. Her har det hidtil været muligt at logge på med en selvvalgt email-adresse, men fremover skal man logge på med sit AU ID.

Har du brug for hjælp? – Se vejledninger til skabeloner.

Du kan også kontakte din lokale IT-support.