Tilmeld dig årsfesten senest d. 20. august
Du kan stadig nå at tilmelde dig årsfesten, som i år finder sted fredag den 13. september. Tilmeld dig senest tirsdag den 20. august.
Alle medarbejdere inkl. ledsager har mandag den 5. august modtaget en mailinvitation til årsfesten den 13. september – i Aulaen om eftermiddagen og i Musikhuset om aftenen. Frist for tilmelding er på tirsdag den 20. august.
Tildelingen af pladser til begge arrangementer foregår efter lodtrækning, som foretages af KongresKompagniet. Medio uge 36 får de tilmeldte besked om udfaldet af lodtrækningen.
Pladserne til medarbejdere til Aulaen om eftermiddagen og til Store Sal om aftenen fordeles relativt efter antallet af medarbejdere på de fire fakulteter og administrationen, så alle har lige store chancer for at få en plads.