Tilmeldingen til DHL Stafetten 2017 er åben

AU deltager igen i år i DHL Stafetten, og tilmeldingen er nu åben. Sidste frist for tilmelding er 5. maj 2017.

DHL Stafetten samler kolleger om noget andet end de daglige opgaver. Her blandes en løbetur med picnic og festivalstemning. Foto: Maria Randima, AU.

Så er det igen tid til at kridte løbeskoene, for Aarhus Universitet stiller op til DHL Stafetten i landets tre største byer:

  • Aarhus den 17. august
  • Odense den 17. august
  • København den 31. august

Tilmeld jer DHL-Stafetten (Kun på dansk).

Alle tilmeldinger skal være registreret senest 5. maj 2017. Vær opmærksom på, at tilmeldingen først er registreret, når holdkaptajnen har modtaget en bekræftelse pr. e-mail.

Gå eller løb 5 kilometer

Tilmeldingen foregår holdvis, og der skal være fem deltagere på hvert hold i følgende kategorier:

  • Stafet - kvinder
  • Stafet - mænd
  • Stafet - mix
  • Walk

Distancen er 5 km. for alle kategorier. Stafetten afvikles traditionen tro ved, at de fem deltagere skiftes til at løbe distancen, mens Walk-holdene går distancen samlet.

Nye deltagere får udleveret løbetrøjer

AU's officielle løbetrøje genbruges fra år til år. Det er derfor kun de deltagere, der ikke i forvejen har en AU-løbetrøje, som skal bestille. Løbetrøjerne bestilles af holdkaptajnen i forbindelse med tilmeldingen.

Følg med på AU’s DHL-side, som løbende bliver opdateret med informationer