Unikke lamper stjålet fra Aulaen
Natten til fredag blev to unikke PH-lamper stjålet fra Aarhus Universitets Aula.
To såkaldte spirallamper designet af Poul Henningsen blev natten til fredag stjålet fra Aarhus Universitets aula på Nordre Ringgade.
Lamperne blev tegnet specielt til universitetets aula og har hængt der siden 1940’erne.
”Spirallamperne er en del af aulaens særkende. Tyveriet af dem er utrolig trist, og vi håber, at det lykkes politiet at finde gerningsmændene”, siger vicedirektør Charlotte Lyngholm, der nu har taget initiativ til at styrke sikkerheden yderligere i bygningen.
Der henvises til Østjyllands Politi for yderligere kommentarer i sagen.