Viden og visioner fra Aarhus Universitet på Folkemødet

Forskningsskibet Aurora danner også i år rammen, når AU er vært for debatter om bl.a. klima, uddannelse, forskning og iværksætteri.

Foto af menneskemængde på Aarhus Universitets forskningsskib i forbindelse med Folkemødet
Også i år er Aarhus Universitet til stede på Folkemødet på Bornholm Foto: Søren Kjeldgaard

Universitetets forskere stiller op sammen med politikere og samarbejdspartnere ved AU’s arrangementer og sætter fokus på bl.a. universiteternes ambition om livslang læring, fremtidens arbejdskraft, humanioras rolle i samfundet, forskning og samarbejde med erhvervslivet og

I år sætter AU særligt fokus på miljø og klima, og man kan bl.a. møde professor Alfred Spormann, som er centerleder for det nye Novo Nordisk CO2 Research Center, hvor han debatterer grøn omstilling med erhvervsfolk, politikere og repræsentanter fra brancheorganisationer.

Den 24. februar i år markerede en verdenshistorisk begivenhed, da russiske soldater overskred Ukraines grænser. Under overskriften ’Navigation i en ny verdensorden’ vil førende forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og AU inden for Rusland-studier, økonomi, udenrigspolitik og migration drøfte, hvordan en ny verdensorden ser ud i lyset af Ruslands invasion af Ukraine.

AU Engineering deltager desuden på Folkemødet i Techteltet sammen med de øvrige universiteter fra den teknologiske alliance Engineer the Future.

 

Yderligere oplysninger

Læs mere om Aarhus Universitets deltagelse i Folkemødet på au.dk/folkemoede

 

AU’s Faculty of Arts har særligt fokus på klimaadfærd og udkanten

Faculty of Health deler viden om drab, corona og klima