Presse / Medie

Indeholdstypen Presse/Medie er beregnet til at registrere de bidrag, der er udgivet i medierne herunder aviser, radio, TV og deres tilsvarende varianter på internettet. Men også bøger og andre medieformer er kan være omfattet af denne kategori.

Der skelnes mellem mediebidrag og mediedækning.

Du kan således registrere bidrag, hvor du selv er ophav f.eks. hvis du har skrevet en pressemeddelelse. Disse bidrag går under betegnelsen mediebidrag.

Du kan også registrere bidrag, hvortil du er interviewet eller citeret eller hvor du f.eks er omtalt. Disse registreres som mediedækning.

Presse/Medie-skabelonen er til begge typer.

Skabelonen giver mulighed for at tilføje detaljer om bidraget herunder kreditering af forfatter, producer mv. og link til udgivelsen.

Registrering af presse/mediebidrag eller -dækning

Hovedskabelonen

Presse/Medie skabelonen består af to dele. Den første er hovedskabelonen. Denne del åbnes, når du har valgt Presse/Medie-skabelonen. Hovedskabelonen indeholder fritekstfelter og giver dig mulighed for at tilføje en titel og lave en beskrivelse af bidraget. Titel og beskrivelse fungerer som et "forklæde" til bidraget og vises i listen under "Presse/Medie" på din personlige hjemmeside. Titlen kan være den samme, som bidraget er udgivet med, eller du kan skrive en anden titel, hvis det giver mening i forhold til, hvordan du vil præsentere indholdet. Læg mærke til, at du kan formattere teksten på forskellig vis.

Referencer

Den anden del er referencen. En reference er til selve mediet, hvor dit bidrag er udgivet. Det er obligatorisk at oprette mindst én reference. Er dit bidrag udgivet i flere medier, opretter du en reference for hver udgivelse og bruger "forklædet" fra hovedskabelonen som en fælles præsentation af referencerne.

Referencen er på en måde bidragets metadata og derfor mere struktureret i forhold til hvilken information du skal udfylde. I Titel skriver du den titel bidraget er udgivet med i det pågældende medie. Det kan sagtens være den sammen titel, som den du har indsat i hovedskabelonen. I referencen udfylder du også oplysninger om mediet og producenten. Du kan tilknytte en eller flere personer foruden dig selv, og tildele den enkelte person en rolle. I referencen er der også mulighed for at indsætte et link til der, hvor bidraget kan ses på internettet.

Husk at klikke "Opret" for at gemme referencen inden du lukker skabelonen.

Sprogversioner af indhold i presse/medie

Sprogversion i hovedskabelonen

I hovedskabelonen kan du nemt skifte mellem de to sprogversioner ved at klikke på symbolerne for sprog øverst i venstre-menuen.

Sprogversionen i referencen

Sprogversionen i referencen er afhængig af, hvilken sprogversion du står på i hovedskabelonen. Står du f.eks. på den danske sprogversion i hovedskabelonen og åbner/opretter en reference, vil referencen arve sproget fra hovedskabelonen og således også være på dansk. Du kan ikke skifte sprogversion, når du først har åbnet referencen. Befinder du dig på den forkerte sprogversion i referencen, er du nødt til at lukke referencen, skifte sprogversion i hovedskabelonen, og derefter åbne reference på ny.

Hvis du har udfyldt begge sprogversioner, følger disse hhv. den danske og den engelsk version af din personlig hjemmeside, og den version du har valgt til din brugergrænseflade i Pure.

Hvis du kun har udfyldt en sprogversion, bliver den brugt på både den danske og den engelske version af din personlige AU hjemmeside.

Det kan blive ret forvirrende at arbejde i redigeringsvinduet, hvis du kun har udfyldt én sprogversion, og denne er forskellig fra sproget i din brugergrænseflade. Det kan gøre, at du får vist en sammenblanding af danske og engelske tekstfelter i redigeringsvinduet.