Reviewprocessen for det formelle review

Det formelle review følger en dokumenteret review proces bestående af nedenstående faser. Se her for beskrivelse af relevante roller ifm. review.

​Planlægning 
Review initiering 
Individuelt review  
Kommunikation og analyse (evt. reviewmøde) 
Opdatering 
Rapportering 

Planlægning

Under planlægningsfasen fastlægges omfanget af reviewet. Dvs. hvad er formålet? Hvilket arbejdsprodukt skal reviewes? Hvilke faglige vinkler er relevante at få repræsenteret i reiewet? Hvilke kvalitetsegenskaber skal evalueres? Hvilke områder skal der fokuseres på? 

Reviewlederen, som har ansvaret for at planlægge og styre gennemførelsen af det samlede review, danner sig et overblik over det samlede materiale og afdækker sammen med forfatteren, hvilke faglige perspektiver som samlet set skal i spil for at kvalificere materialet. Reviewlederen adresserer herefter disse faglige perspektiver i form af spørgsmål og finder frem til rette personer, som kan sikre stillingtagen til disse spørgsmål. Reviewlederen tager kontakt til disse personer og indbyder dem til at være reviewere.

Review initiering

Under review initiering er målet at sikre, at alle involverede er parat til at påbegynde reviewet. Dette inkluderer at sikre, at alle deltagere har
adgang til materialet, forstår deres rolle og ansvar. Initieringen kan afholdes i form af et møde, men vil ofte være en mail med link til materialet og med en beskrivelse af den enkeltes rolle og ansvar. 

Individuelt review 

Alle reviewere udfører et individuelt review for at vurdere kvaliteten af det arbejdsprodukt, der reviewes, og for at identificere anomaliteter, anbefalinger og spørgsmål ved at anvende en eller flere review-teknikker (f.eks. tjeklistebaserede reviews, scenariebaserede reviews). Reviewere noterer alle de identificerede anomaliteter, anbefalinger og spørgsmål. 

Kommunikation og analyse

Da de anomalier, der blev identificeret under en gennemgang, ikke er det nødvendigvis defekter, skal alle disse anomaliteter analyseres og diskuteres. For hver anomalitet besluttes status, ejerskab og nødvendige handlinger. Dette gøres typisk i et reviewmøde, hvor deltagerne også beslutter kvalitetsniveauet af det gennemgåede arbejdsprodukt, og hvilke opfølgende handlinger der kræves. En opfølgende gennemgang kan være nødvendig.

Evt. Reviewmøde 

  • På reviewmødet får reviewerne hver især samlet taletid, så kommentarer kan afleveres ’i én omgang’
  • På reviewmødet diskuteres ikke  mhp at finde løsninger i fbm reviewet, men kommentarer indhentes til perspektivering af det reviewede materiale mhp at kvalificere det.  Dog må reviewerne gerne komme med anbefalinger og kommentarerne kan diskuteres kort til en fælles forståelse
  • Når alle reviewere er hørt, og reviewleder har et samlet overblik over kommentarerne (fremsendte og tilføjede), afsluttes mødet

Opdatering og rapportering

For hver defekt bør der oprettes en defektrapport, så man kan følge op på korrigerende handlinger. Arbejdsproduktet kan accepteres, når slutkriterierne er opfyldt. Herefter kan man rapportere reviewets resultater

  • Forfatteren  opdaterer det reviewede materiale ud fra de observationer, fejl og anbefalinger, som kom frem under reviewet.
  • Reviewleder rapporterer til reviewerne, når ændringerne er indarbejdet