Stillerum på Aarhus Universitet

Studerende på Aarhus Universitet har adgang til et antal stillerum, hvor det er muligt at finde et roligt åndehul i hverdagen.

Retningslinjer for brug af stillerummene

  • Rummene er for alle Aarhus Universitets studerende
  • Brugerne skal udvise respekt for hinanden
  • Rummene skal holdes neutrale; dvs. de må ikke udsmykkes med symboler og andet inventar end det, som i forvejen findes
  • Rummene må ikke bruges til religiøs forkyndelse
  • Der må ikke forekomme kønsopdeling eller social kontrol i forbindelse med anvendelsen af rummene
  • Brugerne må ikke efterlade personlige ejendele i rummene. Disse skal medtages, når man forlader rummet.

Der bliver jævnligt ført opsyn med stillerummene. Hvis ovenstående ikke respekteres, kan det blive nødvendigt at lukke rummene permanent.

Stillerummene findes her

  • Studenternes Hus: Lokale 124, Nordre Ringgade 3
  • Navitas, lokale 03.220, Inge Lehmanns Gade 10
  • Universitetsparken: Lokale 023, Bygning 1264, Bartholins Allé
  • Campus Emdrup: lokale D168b
  • Katrinebjerg: Lokale 015, niveau -1, bygning 5221 (Falck-bygningen), Jens Baggesens Vej