Tips til VIP'ere

  1. Der er hjælp at hente flere steder – klik på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne (omgivet af en blå cirkel), hvis du er i tvivl om noget. Det fungerer også som en generel hjælpefunktion, hvis du har brug for mere vejledning.
  2. Klik på status-ikonerne i STATUS-kolonnen, hvis du er i tvivl om, hvad de betyder.
  3. Aftal med din medbedømmer, hvornår I hver især registrerer resultater. I gør det nemmere for jer selv, hvis I ikke gør det samtidig.
  4. Når du registrerer resultater, så kontroller, at bedømmelsesdato og eksamenssprog er korrekt. Hvis der er fejl i data, så ret dem. Begge oplysninger er vigtige for den studerende.
  5. Hvis feltet med bedømmelsesdatoen er udfyldt, betyder det, at din medbedømmer allerede har tastet et resultat. Her skal du derfor være opmærksom på, at du kontroltaster din medbedømmers resultater. Hvis I har tastet samme resultat, bliver det endelig gemt, når du trykker gem.
  6. Du finder kontaktoplysninger på censor, eksaminator og administrator øverst i den enkelte protokol.
  7. Gem dine resultater ofte, det giver dig hurtigere svartid.
  8. Når du er færdig med at registrere dine resultater, skal du lukke din browser helt ned. Så er du sikker på, at du er logget ud af STADS-VIP og at der ikke vil være andre, der kan få uautoriseret adgang til systemet.
  9. Hvis du bruger Mac og ikke kan se login-knappen i STADS-VIP login-billedet, så prøv evt. en anden browser.

1421883 / i40