Sommerfest i ACA

Fredag d. 18. august danner ”gårdhaven” bag bygning 1442 og 1443 i Tåsingegade rammer for årets sommerfest i ACA.

Fredag d. 18. august danner ”gårdhaven” bag bygning 1442 og 1443 i Tåsingegade rammer for årets sommerfest i ACA. I selskab med dine kollegaer kan du nyde en kold fadøl, et glas køligt hvidvin eller en forfriskende sodavand, samt lækker forplejning fra en food truck.

Der vil være mulighed for at udfordre dine kollegaer i diverse havespil på græsplænen, eller blot få dig en god sludder med din yndlingskollega imens du (forhåbentligt) nyder en lille solstråle. Så medbring dit gode humør, og glæd dig til en herlig eftermiddag i selskab med ACA-medarbejdere på kryds of tværs af afdelingerne. Sommerfesten foregår mellem kl. 14:00 – 18:00.
Skulle vejrguderne være imod os, har vi arrangeret at festen kan rykkes indenfor, hvor vi uden tvivl vil få en lige så festlig eftermiddag, som havde vi været ude. Den gode stemning afhænger heldigvis af selskabet 😊 

Vi i ACA glæder os til en dejlig sommerdag i jeres gode selskab, så kom glad med din kollega under armen.

Tilmeld dig her senest den 10. august 2023:

https://events.au.dk/acasommerfest2023/tilmelding