Hvis feedback er svaret, hvad er spørgsmålet så?

Arts uddannelsesdag 2019 holdes igen i år på Centralværkstedet i Aarhus og har feedback som tema.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 26. februar 2019,  kl. 10:15 - 15:30

Sted

Centralværkstedet "Smedien", Aarhus C

Alle medarbejdere og studerende på Arts er inviteret til Arts Uddannelsesdag, der samler op på erfaringerne fra årets kvalitetsarbejde.

Program

Kl. 10.15-10.30: Velkommen
V. Prodekan Niels Lehmann

Kl. 10.30-11.15: Tre karakteristika ved Generation Z som udfordrer omgangsformen og feedbackkulturen på universitetet
V. Rune Mastrup Lauridsen, leder af Studievejledningen på Humaniora, Syddansk Universitet.
Oplægget udpeger tre karakteristika ved Generation Z, som udfordrer universiteternes traditionelle omgangsform og feedbackkultur. Og giver konkrete bud på (omkostningsfrie) småjusteringer, som kan skabe et bedre match mellem de unge studerende og det gamle universitet.

Kl. 11.15-11.30: Kort introduktion til digital feedback, guidet peer feedback og self-assisted feedback

KL. 11.30-12.30: Feedback-stationer – vælg mellem disse tre:
Faciliteret af CUDiM m.fl.

1.       Digital feedback med særligt fokus på automatiseret feedback
Digitale teknologier, herunder Black Board, åbner for en lang række muligheder for automatiseret og guidet feedback. Denne type feedback giver de studerende mulighed for løbede at vurdere deres egen læring og for at fokusere studieindsatsen. Denne form for feedback både benyttes til ren læringsunderstøtning og indarbejdes i bedømmelsen, fx som en del af deltagelse som prøveform. I workshoppen vil deltagerne dels blive introduceret til nogle eksempler på digitalt understøttet feedback, dels selv udvikle ideer til, hvordan det kan indarbejdes i egen undervisning. 

2.       Peer-feedback
Peerfeedback rummer en række didaktiske potentialer: Den giver mulighed for løbende feedback gennem hele kurset i et omfang som ligger ud over hvad der vil være mulig, hvis det kun er underviseren der giver feedback. Endvidere lærer de studerende mere af at give feedback end af at få feedback.  Hvis potentialerne i peerfeedback skal realiseres kræver det en klar rammesætning både i forhold til opmærksomhedspunkter og kvalitetskrav. I workshoppen vil deltagerne dels blive introduceret til nogle eksempler på peerfeedback, herunder digitalt understøttet peerfeedback, dels selv udvikle ideer til, hvordan det kan indarbejdes i egen undervisning.

3.       Self-assisted feedback
Den studerendes evne til at vurdere egen læring og vælge hensigtsmæssige studiestrategier er den faktor, der isoleret set betyder mest for læringsudbyttet. Samtidig er det en afgørende kompetence i et samfund præget af hastige forandringer og fleksible karriereveje. I workshoppen vil deltagerne dels blive introduceret til nogle eksempler på hvorledes både studerende og undervisere kan få indblik i læringens metakognitive dimensioner, dels selv udvikle ideer til, hvordan det kan indarbejdes i egen undervisning.

Kl. 12.30-13.15: Frokost

Kl. 13.15-14.15: Hvorfor feedback? – hvilket problem skal det løse?
V. Studerende Tina Andersen, Pædagogisk Psykologi, DPU; Puk Willemoes Jensen; Antropologi, IKS og Pernille Ellehage, Nordisk sprog og litteratur, IKK

Kl. 14.15-14.30: Pause

Kl. 14.30-15.00: Feedback fra en undervisers perspektiv
V. Niels Bonderup Dohn, Generel Pædagogik, DPU; Casper Andersen, Idéhistorie, IKS og Christian Remy, Informationsvidenskab, IKK.

Kl. 15.00-15.30: Fælles opsamling og tak for i dag

Kl. 15.30-16.30: Mulighed for snak og snacks