Du er her: AU  Medarbejdere  Organisation og ledelse Direktørens blog Indlæg

Administrationen tager udgangspunkt i fagmiljøernes behov

I 2017 vil administrationen bl.a. have fokus på tiltag, der kan hjælpe fagmiljøerne med at tiltrække flere eksterne bevillinger, forbedre karrierevejene for yngre forskere og lette planlægningen af undervisning og eksamen.

20.02.2017 | Arnold Boon

Jeg skrev for et par måneder siden, at de bedste løsninger inddrager fagmiljøerne, og den tilgang er også udgangspunktet for administrationens arbejde i 2017. Vi skal omsætte erfaringer og behov hos medarbejdere og studerende fra forskellige dele af universitetet til alsidige løsninger, der kan anvendes på tværs fakulteter, institutter og administrative enheder.

På en række områder arbejder vi derfor med konkrete forbedringer af den service, som forskere og studerende mærker i deres hverdag. Nogle vigtige nedslag i administrationens store portefølje af opgaver er:

  • Planlægning af undervisning- og eksamen
  • Educational IT
  • Ansøgninger om eksterne bevillinger
  • Rekruttering og udvikling af stærke forskere
  • Indgange til erhvervslivet

Studie- og undervisningsmiljøet bliver mere digitalt

Blandt de store administrative opgaver på uddannelsesområdet er anskaffelsen af et nyt, fælles system til undervisnings- og eksamensplanlægning. Systemet skal bruges til at lægge det puslespil, der får de studerendes kurser og eksamener til at gå op i en højere enhed med fordelingen af lokaler og planlægning af undervisernes lektioner.

Opgaven med at understøtte universitetets tiltag inden for Educational IT er også på lystavlen den kommende tid. Det handler om at tage digitale redskaber i brug, som giver større fleksibilitet og åbner op for nye undervisnings- og læringsformer.

Arbejdet sker som et led i universitetets digitaliseringsstrategi, der desuden rummer ambitioner om bedre it-faciliteter til forskning og digitale værktøjer til forenkling af administrationen.

Administrationen skal bidrage til bundlinjen

På forskningsområdet er en af forudsætningerne for, at universitetet kan fastholde det høje faglige ambitionsniveau, at fakulteterne henter flere eksterne bevillinger hjem. Blandt administrationens konkrete redskaber til forskningsstøtte – særligt i forbindelse med bevillinger fra EU og store, private fonde – er hjælp til udarbejdelse af bevillingsansøgninger og træning i de interviews, der indgår i stadigt flere ansøgningsforløb. Disse tilbud vil vi samarbejde med forskerne om at forbedre.

Administrationen skal også understøtte fakulteternes ihærdige indsats for at tiltrække flere bevillinger ved at videreudvikle og udbrede et fælles system, som skal monitorere den eksterne forskningsfinansiering. Systemet vil skabe overblik over bl.a. antallet af og succesraten på forskernes ansøgninger, så vi får bedre mulighed for at tilbyde forskerne støtte, når der er behov for det.

Med afsæt i filantropien tager vi desuden hul på et langsigtet arbejde med at opdyrke donationsområdet, som rummer et uforløst økonomisk potentiale for universitetet.

Rekruttering og udvikling af stærke forskere

Fakulteternes arbejde med at hente flere eksterne midler bliver suppleret med en kvalitativ indsats for at tiltrække og udvikle dygtige forskere, som kan vække investeringslysten hos bevillingsgivere og samarbejdspartnere i både den private og den offentlige sektor.

Gennem en post.doc.-satsning vil vi hjælpe fakulteterne med at skabe attraktive vilkår og synlige karriereveje for de yngre, talentfulde forskere, der udgør universitetets vækstlag. Samtidig skal vi være med til at støtte institutternes rekruttering af stærke forskningsprofiler, bl.a. gennem professionel sparring om langsigtet personaleplanlægning med udgangspunkt i den faglige strategi og tilrettelæggelse af effektive rekrutteringsprocesser.

Universitetets talentmasse skal også være mere synlig for omverdenen. Derfor skal vi hjælpe fakulteterne med at anlægge en firsporet motorvej, som kan lede erhvervslivet ind på universitetet. Vi har en fælles opgave med fakulteterne om at skabe tydelige indgange, som kan føre til flere forskningssamarbejder og mere brobygning mellem uddannelse og arbejdsmarked.

IT er fællesnævneren

Mange af de administrative udviklingsprojekter og det fortløbende arbejde med at effektivisere arbejdsgangene stiller krav om, at universitetet øger sin udviklingskapacitet på IT-området. Vi skal skabe flere frie hænder til at sørge for, at de it-projekter, vi sætter i gang, bliver implementeret i rette tid og til den aftalte pris.

Vi har derfor en stor opgave foran os med at rydde op og ud i de mange gamle systemer, som vi i dag bruger al for meget krudt på at vedligeholde. I dag har vi eksempelvis 12 databaser, som holder styr på brugerrettighederne til universitetets it-systemer. 12 systemer, som alle skal passes og plejes. Her arbejder vi hen imod, at vi på sigt kun skal have ét. Tilsvarende skal 30 datacentre fremover samles i tre.

Med andre ord: Der er nok at tage fat på i 2017. For vi har store ambitioner for administrationens udvikling. Samtidig skal vi huske på, at udviklingen har den sikre drift som forudsætning. Udvikling uden drift er som et tog uden skinner; uanset hvor kraftig motoren er, kommer man ingen vegne.

Rigtig god arbejdslyst!

Fællesadministration
comments powered by Disqus

Skriv en kommentar

Deltag med dine synspunkter og erfaringer. Spillereglerne på bloggen er enkle:

  • Kommentarer må ikke være anonyme
  • Indholdet skal være i overensstemmelse med lovgivningen
  • Reklame og spam vil blive fjernet