Program der understøtter indlæringen på fag/regnefærdigheder

Formål

Med udgangspunkt i erfaringerne i anvendelse af gentagne progressive tests i undervisningen i matematik og fysik ved Aarhus Universitet (Sci2u) udvikles et interaktivt program til indlæring og test af regnefærdigheder for studerende ved de sundhedsfaglige uddannelser.

Programmet kan anvendes selvstændigt og integreres med platforme som eksempelvis Blackboard. Inspiration hentes fra matematik og fysik samt fra programmer udviklet til folkeskolens ældste klasser eksempelvis ”matematikfessor”.

Resultater

Indledende møder med Bjørk fra ST, som har udviklet sci2u, viste, at de foreliggende programmer niveaumæssigt var på et højere niveau, end behovet ved Institut for Folkesundhed. Vi afholdt interviews med seks studerende med henblik på afdækning af behovet hos os.

Efter afdækning er der fundet en person til at udføre dele af det praktiske arbejde, der er udviklet en platform for arbejdet og udarbejdelsen af øvelser er påbegyndt. Dette arbejde varetages af en studerende fra Folkesundhedsvidenskab, uddannelsesambassadør, lektor Dorte Rytter Institut for Folkesundhed og en specialestuderende fra Science.

Kontaktpersoner

  • Annette Bachmann, Institut for Folkesundhed