Udvikling af cases, besøgstjeneste samt SRP-forløb

Formål

At udvikle et case-format, besøgstjeneste samt konkrete SRP-aktiviteter, der kan benyttes strategisk ift. rekruttering af nye studerende.

Aktiviteterne skal konkretisere ingeniøruddannelserne og skabe en tydelig kobling mellem uddannelsernes faglige elementer og konkrete teknologiske og samfundsmæssige problemstillinger som gymnasieeleverne kender fra egen hverdag og i samfundsdebatten. Målet er at etablere en ramme, der muliggør en gradvis stigende interaktion mellem os og gymnasielever med naturvidenskabelige interesser og at dette i sidste ende fører til optag af flere motiverede og kvalificerede studerende.

For at gøre det attraktivt for gymnasielærere, at benytte vores tilbud, er det vigtigt at de udviklede tilbud matcher indholdet i gymnasiernes læreplaner og derved opleves som en lettelse, når de inddrages i undervisningen og Ingeniørhøjskolen benyttes om besøgsmål.

Resultater

Værdifuld indsigt i, hvad der helt konkret virker og ikke virker i et udviklingssamarbejde med gymnasierne.

10 case-pakker om Bæredygtighed og Byplanlægning er under udvikling i samarbejde med 3 gymnasielærere fra Egå Gymnasium. Pakkerne skal bruges i et tværfagligt forløb i uge 15 af 10 1. g. klasser (250 elever). Forløbet sættes i gang ved en event i auditoriet på Navitas. Pakkerne indeholder baggrundsviden og tværfaglig rammesætning v. gymnasielærerne. Dertil et miks af foredrag / oplæg ved undervisere på ASE, eksperimentelt arbejde der udføres på Navitas / i felten / på hjemgymnasiet. Pakkerne bliver efterfølgende ”generaliseret” i det omfang det er muligt, således at de kan finde anvendelse andre steder i landet. De Århus specifikke pakker (fx om Århus Ø) skal kunne tilpasses andre lokaliteter.

Derudover etableret netværk med andre gymnasier, der kan indgå i udvikling af andre pakker.

Der er indkøbt udstyr til brug for de konkrete besøg, der knytter sig til ovenstående, og yderligere har vi opgraderet mulighederne for nogle af de besøgstilbud, der allerede tilbydes samt nogle, der er på tegnebrættet.

Indstilling om etablering af egentlig besøgstjeneste med fast organisering og faste – rigelige – besøgsmuligheder er under udarbejdelse.

Øget intern interesse hos VIP’erne for deltagelse i udvikling af rekrutteringsindsatsen med afsæt i egen faglighed.

Kontaktpersoner

  • Hans Jørgen Hansen, Ingeniørskolen Aarhus Universitet
  • Claus Glavind, Ingeniørskolen Aarhus Universitet