Grammar Workshops and Phonetics and Phonology Workshops

Afrapportering

Hvad var problemstillingen?

På grund af meget lav timeudmelding til faget The Structure and Sound of English har der ikke været ressourcer til at gennemføre hverken opgaveretning eller eksamensforberedende aktiviteter med henblik på at hæve beståelsesprocenten.

Hvad er der gjort?

Der er gennemført en række workshops med deltagelse af studenterinstruktorer. Disse workshops har bestået af vejledning af de studerencde i forbindelse med udarbejdelse af løsningsforslag til en eksamenslignende opgave, samt andre eksamensrelevante opgaver.

Har initiativet haft den ønskede virkning?

Da der endnu ikke foreligger resultater fra den netop overståede eksamen, kan spørgsmålet ikke besvares. Imidlertid blev der med stor succes afholdt lignende Grammar Workshops i 2011, og det er vores fornemmelse, at der vil opnås lignende gode resultater for dette års vedkommende.

Hvad er det fremtidige potentiale for projektet?


(Her kan der evt. opsættes ”key performance indikators”, som informerer om eventuelle fremtidige milepæle/målingspunkter efter afrapporteringstidspunktet.)

Såfremt der ikke tilføres faget flere undervisningsressourcer, vil lignende projekter være yderst værdifulde i fremtiden.

Hvad kan universitetet lære af projektet?

Hvis ikke ressourcetildelingen til faget øges, er det nødvendigt at iværksætte særlige aktiviteter for at fastholde et rimeligt beståelsesniveau.

 

Projektbeskrivelse

 

Baggrund

Engelsk undervisningsgruppe har ansøgt om studiemiljømidler til aflønning af studenterinstruktorer samt undervisere i forbindelse med gennemførelse af en række Grammar Workshops samt Phonetics and Phonology Workshops i sidste fase af faget The Structure and Sound of English på 1. semester af BA-studiet. Faget fik tilført midler til aflønning af studenterinstruktorer til gennemførelse af Grammar Workshops i efteråret 2011, og det viste sig at være en stor succes. Der er ikke i faget afsat midler til opgaveretning, men med bistand fra studenterinstruktorerne vil det være muligt at gennemføre nogle Grammar Workshops, hvor de studerende udarbejder og får diskuteret to eksamenslignende opgaver samt evt. sætningsanalytiske øvelser, og derudover nogle Phonetics and Phonology Workshops, hvor de studerende uadarbejder og får diskuteret to eksamenslignende opgaver og desuden får øvet transskription.

Grammar Workshops i 2011 oplevedes som en stor succes af alle involverede. 8 CLM- studerende fik noget praktisk undervisningserfaring, og de studerende oplevede mødet med de ældre studerende, der var instruktorer, positivt - jf. evaluering af forløbet. Det er vores klare opfattelse, at aktiviteten var med til at hæve beståelsesprocenten ved eksamen i faget og dermed i det mindste indirekte minimere frafaldet.

De gode erfaringer med Grammar Workshops i 2011 danner baggrund for ansøgningen om midler til gennemførelse af Phonetics and Phonology Workshops.

Indhold

Planen for gennemførelse af Grammar Workshops er følgende:

1 dobbelttime med deltagelse af underviser og studenterinstruktor med gennemgang og diskussion af en hjemmeopgave samt evt. sætningsanalytiske øvelser.          
1 dobbelttime med deltagelse af underviser og studenterinstruktor, hvor de studerende udarbejder løsningsforslag til en eksamenslignende opgave. 
1 dobbelttime med deltagelse af underviser og studenterinstruktor, hvor denne opgave gennemgås og diskuteres.

Planen for gennemførelse af Phonetics and Phonology Workshops er som følgende:

1 mødegang med deltagelse af underviser og studenterinstruktor med gennemgang og diskussion af en hjemmeopgave samt gennemførelse af transskriptionsøvelser.

1 mødegang med deltagelse af underviser og studenterinstruktor, hvor de studerende udarbejder løsningsforslag til en eksamenslignende opgave, der også omfatter transskription.

1 mødegang med deltagelse af underviser og studenterinstruktor, hvor opgaven fra foregående workshop gennemgås og diskuteres.

Budget

Der er bevilget 33.740 kr. til projektet i 2012.