Aarhus BSS Designguide

1. Et godt produkt




Forud for et godt grafisk produkt ligger godt og velprioriteret indhold med et tydeligt budskab og formål.

Layout af kommunikationsprodukter handler typisk om at tydeliggøre budskabet, overskueliggøre indholdet og samtidig skabe interesse, genkendelighed og troværdighed  – ved brug af farver, billeder, typografi og struktur. 

 





På grafiske produkter bør indhold holdes kort, præcist og overskueligt.

Prioritér dit indhold:

  1. Hvad handler det om?
    Skab interesse.
  2. Hvordan og hvorfor er det interessant for mig?
    Uddyb og konkretisér det interessante.
  3. Hvordan kommer jeg videre?
    Giv folk mulighed for at komme videre med link, QR eller andet.

Produkter fra Aarhus BSS bør visuelt signalere seriøsitet, faglighed og troværdighed, da det er de grundsten, Aarhus BSS bygger på.












2. Logo



Aarhus BSS logo består af et bomærke med et udsnit af Aarhus Universitets segl – som tydeliggør vores ophæng til universitetet. Logoet indeholder også et navnetræk med fakultetets officielle navn. Institutter og mange centre har eget navnetræk.

Logoet skaber legitimitet omkring, hvem der kommunikerer.






2.1 Aarhus BSS logo



Logoet findes i tre varianter:

  1. Positiv (mørkeblå)
  2. Farvet (med blå baggrund)
  3. Negativ (hvid) 
  • Vælg altid den variant af logoet, som står tydeligst på baggrunden.
    Hvid på mørke baggrunde, mørk på lyse baggrunde.















2.2 Placering af logo



Logoet placeres altid øverst til venstre eller nederst til venstre i forhold til margin.

Logoet kan placeres på hvid eller farvede baggrunde samt på billeder. Sørg altid for at det kan aflæses.









2.3 Respektafstand



Der skal altid være respektafstand rundt om logoet, så det ikke står klemt op mod kanten eller andet indhold.

  • Som udgangspunkt skal bomærkets størrelse kunne placeres mellem kant og logo – kun med et ganske lille overlap, for at skabe nok luft.










Luft omkring logoet hjælper med at holde det adskilt fra øvrigt indhold.

  • Bomærket bør kunne placeres usynligt to gange imellem logoet og andet indhold.
  • Det skraverede felt er kun til logoer og bør holdes frit fra andet indhold.













Don'ts

  • Logoet må ikke presses op mod kanten eller andet indhold.
  • Logoet må ikke stå på linje med anden type indhold – fx tekst eller grafik.














2.4 Brug af bomærke alene


I nogle enkelte tilfælde kan det give mening at anvende bomærket alene uden navnetræk.

  • Det kan fx være på grafikker til sociale medier, hvor grafikken typisk indgår i et opslag med uddybende tekst samt logo og navn på afsenderen.
  • Det kan fx være ved meget små formater, hvor hele logoet vil fylde for meget - eller blive for lille til at kunne læses.
  • Ved små formater og grafikker til SoMe vil afstand fra logo til kant være lidt mindre. Sørg dog stadig for, at bomærket ikke presses mod kanten.









2.5 Akkrediteringslogoer


Aarhus BSS har tre akkrediteringer, der som udgangspunkt bruges på eksternt materiale, hvor det har en værdi i forhold til målgruppen.

  • Akkrediteringslogoerne placeres altid øverst til højre eller nederst til højre – på linje med Aarhus BSS-logoet, så det er tydeligt, at de hænger sammen med Aarhus BSS.
  • Størrelsen på akkrediteringslogoerne sættes så AMBA-logoet har samme højde som to linjers navnetræk i Aarhus BSS logo.
  • Institutter og centre under Aarhus BSS kan bruge akkrediteringerne. De må ikke anvendes sammen med AU-logo, eller stå som om, de akkrediterer andre institutioner.















2.6 Samarbejdslogoer


 

Hvis samarbejdspartnere skal have deres logo på produkter fra Aarhus BSS, er der to muligheder:

  1. Aarhus BSS logo i venstre side og et samarbejdslogo på samme linje i højre side (uden akkrediteringer).
  2. Hvis akkrediteringslogoerne også skal med, er det vigtigt, at de står på linje med Aarhus BSS-logoet øverst og adskiller sig fra øvrige samarbejdslogoer, som placeres nederst.


















3. Typografi



Aarhus BSS har har to skrifttyper, ligesom Aarhus Universitet. AU Passata er universitetets egen font og er den identitetsbærende og primære skrifttype. Georgia er vores sekundære og supplerende skrifttype.





3.1 Skrifttyper


Primær skrifttype
AU Passata er den primære og identitetsbærende skrifttype for Aarhus BSS.

AU Passata findes i 3 snit:

  • Light
  • Regular
  • Bold

Den kan anvendes på alle produkter og på alle typografiske niveauer (overskrifter, mellemrubrikker, brødtekst mv.).

På Aarhus BSS anvendes AU Passata altid i minuskler (små bogstaver).

 











Sekundær skrifttype
Georgia er den sekundære og supplerende skrifttype. Den kan anvendes i længere brødtekster, citater eller som typografisk highlight.

Georgia findes i 4 snit, hvoraf vi bruger to: 

  • Regular
  • Italic


Georgia anvendes ligesom AU Passata altid i minuskler (små bogstaver).

Georgia er altid kun supplerende. Et produkt må aldrig bestå primært af Georgia.








  • Undgå at bruge Georgia Bold og Georgia Bold Italic. De syner meget tunge og dominerende overfor AU Passata.














3.2 Overskrifter


På overskriftsniveau er AU Passata altid bærende. Vi bruger to forskellige typer af overskrifter.

  • Overskrift 1: Man kan kombinere AU Passata Light med et enkelt ord eller to i Georgia Italic (typografisk highlight).
    Det er kun de to snit, der kombineres, da de skaber en flot typografisk kontrast i forhold til vægt, form og hældning samt et tydeligt fokus i overskriften.
     
  • Overskrift 2: Man kan vælge at bruge AU Passata Bold alene – uden at kombinere med Georgia. Det kan i nogle sammenhænge være mest funktionelt.













Don'ts

  • Georgia er aldrig den primære skrift i en overskrift.
  • AU Passata Bold kombineres ikke med Georgia i en overskrift.
  • Vi blander ikke forskellige skriftstørrelser i overskiften.









3.3 Typografisk hierarki



Man kan kombinere AU Passata og Georgia på forskellige typografiske niveauer som overskrift, underrubrik, mellemrubrik og brødtekst. AU Passata er altid dominerende for det generelle udtryk.


Kombination 1:

  • Overskrift: Kombination af AU Passata Light og Georgia Italic
  • Underrubrik: AU Passata Regular eller Bold
  • Mellemrubrik: AU Passata Bold
  • Brødtekst: AU Passata Regular


Kombination 2:

  • Overskrift: AU Passata Bold
  • Underrubrik: AU Passata Regular
  • Mellemrubrik: AU Passata Bold
  • Brødtekst: Georgia Regular


















4. Farver



Aarhus BSS har i alt 6 farver + hvid, som supplerer hinanden og bidrager til fortællingen om det erhvervs- og samfundsfaglige fakultet ved Aarhus Universitet.

De primære farver tager udgangspunkt i de dybe faglige discipliner og de tværfaglige krydsfelter, der er på fakultetet. De sekundære farver er inspireret af det campus, som nu samler store dele af Aarhus BSS: Universitetsparken og Universitetsbyen.





4.1 Primære farver


  • Mørkeblå
    Signaturfarven for Aarhus BSS, som altid bør være til stede i vores produkter.
  • Mellemblå
    En lidt lettere, mere afdæmpet og rolig blå.
  • Lysblå
    En lys og let blå, som især kan bruges som highlight i forhold til den mørkeblå.
  • Hvid
    Hvid anvendes primært til typografi og grafik.

De blå nuancer er bærende for Aarhus BSS og skal være dominerende i grafiske produkter.
 














4.2 Sekundære farver


Med inspiration fra campus:

  • Teglrød
    Dyb, varm og kontrastfuld. Den røde bruges meget spartansk, fx på små grafiske markører.
  • Sand
    Gylden, rolig, klassisk og funktionel. Sand fungerer godt side om side med mørkblå og må spille en lidt større rolle end de andre to sekundære farver.
  • Grøn
    Lys, varm og kontrastfuld. Den grønne bruges spartansk, fx som highlight på den mørkeblå.










4.3 Farvekoder


Du kan finde farvekoderne for hver farve i skemaet.

  • CMYK-koderne anvendes til tryk.
  • RGB-koderne og hex-koderne anvendes digitalt.

Farvekoderne kan kopieres direkte fra skemaet.

Farve Hex-kode RGB CMYK Mørkeblå #002546 0/37/70 80/50/0/75 #83929e 131/146/158 48/27/20/3 #cbe2f0 203/226/240 21/2/2/0 #f5e6cc 245/230/204 3/8/20/0 #833d39 131/61/57 28/76/64/20 #abd190 171/209/144 40/0/55/0 #ffffff 255/255/255 0/0/0/0 Mellemblå Lys blå Sand Teglrød Grøn Hvid












4.4 Farvepalette og vægt


Farvepaletten viser farverne sammensat i forhold til vægt. De primære farver skal være dominerende, og de sekundære farver er supplerende. Især rød og grøn bruges spartansk.
 

  • Man anvender aldrig alle farverne på samme tid.
  • Et grafisk produkt vil typisk indeholde 2 – max 3 farver: En grundfarve, en farve til tekst og grafik og evt. en highlight-farve.










4.5 Farvekombinationer


De 3 blå farver er bærende og vil typisk være baggrundsfarve. Sand kan i nogle tilfælde også være baggrundsfarve.

Brug 2 – max 3 farver
Eksemplerne viser oplagte farvesammensætninger mellem 2 – max 3 farver, hvor mørkeblå altid er en del af sammensætningen.

Farverne giver mulighed for at nuancere udtrykket og tilpasse det til budskab, målgruppe, billedvalg og medie.
















Don'ts

Rød og grøn vil aldrig være baggrundsfarver eller optræde i samme layout.











4.6 Tekst og farver


Tekst er som udgangspunkt altid mørkblå eller hvid.

Hvid på mørke baggrunde, mørkblå på lyse baggrunde. Evt. med et ord eller to i en highlightfarve.















5. Layout og struktur



For at opnå et ensartet udtryk på tværs af vores produkter arbejder vi med layout og struktur ud fra nogle bestemte grafiske elementer og placeringsprincipper. 

Tilsigt altid et enkelt og overskueligt layout. Det er lettere for modtageren at forstå. Undgå overflødige elementer, som forstyrrer budskabet.





5.1 Fleksibelt indholdselement


For at understøtte et rent og enkelt udtryk adskiller vi tekst og billede. Vi deler fladen med et enkelt firkantet indholdselement til placering af indhold.

  • Indholdselementet slipper aldrig kanten, men er fleksibelt i størrelse og kan placeres øverst eller nederst. 
  • Al tekst placeres i indholdselementet, som sikrer god læsbarhed af teksten. 
  • Undgå at klemme ting sammen, lav hellere indholdselementet større og skab plads og luft. 




  • Indholdselementet er altid én af de blå farver eller i nogle tilfælde sand.
  • Indholdselementet kan tilpasse sig format og indholdsmængde.
  • Logoer kan placeres i indholdselementet eller i fotoet, men sørg altid for, at det står tydeligt på baggrunden.












Don'ts

  • Der er aldrig mere end ét indholdselement. 
  • Indholdelementet er aldrig rødt eller grønt.
  • Indholdselementet er aldrig en boks med luft om sig – det går altid til kant.










5.2 Highlight-stribe


Man kan fremhæve en kort sætning med en highlight-stribe. 

  • Highlight-striben er en smal farvet stribe, som fremhæver en kort tekstlinje, og giver den en mere fremtrædende rolle.
  • Den farvede stribe tilpasser sig længden på den korte tekst.
  • Det er altid kun én kort linje, der fremhæves. 
  • Highlight-striben står altid alene med luft om sig.
  • Highlight-striben kan bruges til forskellige formål – fx at introducere et emne, eller til et call to action eller som en tilføjelse til overskriften.















Don'ts

  • Highlight-striben er aldrig en kasse med flere linjers tekst.
  • Der er aldrig mere end én highlight-stribe i et layout.
  • Det er aldrig overskriften, der highlightes.











5.3 Grid og struktur


Griddet er den underliggende struktur, vi bygger vores layout på. 

Vi arbejder med brede marginer og et 12-spaltet grid, som vi kan placere og justere vores indhold i forhold til.

Det giver os bl.a. mulighed for at arbejde både med 2-, 3- og 4-spalters tekst i forskellige størrelser.

  • Sørg altid for, at dine tekstelementer flugter med hinanden.
















5.5 Funktionelt design


Animationen viser, hvordan man kan arbejde funktionelt og fleksibelt med indholdselementet, highlight-striben og griddet, så layoutet kan tilpasses indhold, format og medie. 

Animeret GIF









6. Billedstil og billedtype



Vi bruger som udgangspunkt farvefotos fra Aarhus BSS – med studerende og forskere i virkelige situationer. Vi bruger billeder, som understøtter det budskab, vi gerne vil formidle. Et billede bør aldrig bruges som fyld eller pynt. 

Undgå at bruge kaotiske virkelighedsbilleder uden fokus, da de let skaber et rodet udtryk og er svære at arbejde med. Undgå samtidig polerede stock photos, som kan virke utroværdige.





6.1 Profilbilleder


  • Profilbilleder af studerende og medarbejdere.
  • Når personen kigger i kameraet, kan det skabe engagement og troværdighed.
  • Profilbilleder kan skabe et roligt udtryk.





6.2 Situationsbilleder


  • Billeder af situationer med flere mennesker, hvor fokus er på en enkelt person eller to i situationen.
  • Fokuspunktet i billedet er skarpt, mens objekter i for- og baggrunden er lidt uskarpe for at skabe dybde og ro.





6.3 Studiebilleder


  • Billeder af studerende i studiesituationer.
  • Beskær billedet, så du får lige præcis det udsnit, som passer til den stemning, du gerne vil opnå.





6.4 Campusbilleder



  • Billeder fra campus og livet på campus.
  • Brug evt. lyse og ikke alt for farvemættede billeder for at opnå et lyst og luftigt udtryk.





6.5 Arkitektoniske billeder


  • Billeder af forskellige former for arkitektur fra campus.
  • Arkitektoniske billeder kan skabe grafisk spænding og blikfang.





6.6 Brug af AI


  • Brug kun AI til at skabe fiktive illustrationer, og brug det altid med omhu.
  • Brug AI til at formidle en idé eller en tanke – ikke til at formidle virkeligheden.
  • Når der bruges AI, må modtageren ikke være i tvivl om, at det ikke er virkelighed.
  • Alle AI-genererede illustrationer skal krediteres med: AI generated illustration.






6.7 Billeder og layout


  • Brug kun ét billede pr. layout.

  • Billedet går altid til kant. Det sættes ikke ind som en boks oven på en farvet baggrund. 

  • Indholdelementet kan hjælpe med at beskære billedet hensigtsmæssigt og skabe plads til dit indhold.

  • På indholdssider i foldere og brochurer, kan billeder naturligvis sættes ind i forhold til griddet og behøver ikke her at gå til kant.










7. Illustration og grafik



Det kan i nogle tilfælde være gavnligt at bruge illustrationer, ikoner, piktogrammer og infografik til at understøtte et budskab og lette forståelsen. 

Brug grafik med enkle og rene linjer for at understøtte et sagligt, overskueligt og enkelt udtryk. 





7.1 Piktogrammer og ikoner


  • Brug let genkendelige og let forståelige piktogrammer og ikoner.
  • Brug dem med henblik på at lette forståelsen eller skabe overblik – aldrig som fyld eller pynt.
  • Brug piktogrammer og ikoner med monovægtede streger (samme stregtykkelse).
  • Lav piktogrammer og ikoner i enten mørkblå eller hvid.
  • Hold detaljegraden og kompleksiteten lav for at skabe hurtig forståelse.
















7.2 Infografik


  • Brug infografik, når du skal formidle data og information på en overskuelig måde.
  • Infografik skal give hurtig besvarelse på spørgsmål som hvad, hvordan, hvor, hvor mange, hvornår.
  • Brug Aarhus BSS-farver til at lave infografikker.


























7.3 Illustration


Illustration kan bruges til at formidle idéer, budskaber eller fortællinger, der ikke nødvendigvis kan gengives i et fotografi.
 

  • En illustration giver mulighed for at forenkle, overdrive, symbolisere eller abstrahere indholdet og vinklen.
     
  • I modsætning til billeder kan man selv styre en illustration: 
    • Hvad skal den vise?
    • Hvordan skal det vises?
    • Hvilket udtryk og stil skal den have?
       
  • En illustration kan bruges for at skabe forståelse, genkendelighed, stemning eller blikfang. 



















8. Anvendelseseksempler



Nedenfor kan du se eksempler på designet i brug på tværs af forskellige medietyper. Tilpas altid indholdsmængde og layout til det medie, du arbejder med.





8.1 Grafikker til sociale medier
















    8.2 Plakater






















8.3 Roll ups













8.4 Facadebannere










8.5 Rapportforsider










8.6 Folder









Kontakt



Har du spørgsmål eller brug for hjælp i forhold til anvendelse af designguiden, er du altid velkommen til at kontakte os.