Ferieoptjening og afholdelse

Ferieoptjening og afholdelse

Et sammendrag af regler og retningslinjer

Ordinær ferie

  • Er omfattet af regler for samtidighedsferie
  • Maks. 25 dage
  • Optjenes løbende i perioden 1. september til 31. august (2,08 dage pr. mdr.), og afholdes i perioden 1. september til 31. december (16 mdr.).

Eksempel

  • Afholdes løbende og i hele dage
  • Tre uger afholdes som udgangspunkt i hovedferien 1. maj til 30. september (5 mdr.)
  • Fire uger skal afvikles i afholdelsesperioden – ikke-afholdte dage er tabt for medarbejderen, hvis der ikke foreligger en feriehindring eks. sygdom, barsel og lign.
  • Efter aftale med nærmeste leder kan 5. uge overføres til den efterfølgende periode – der skal udfyldes blanket om overførsel.
  • Ferie kan varsles til afvikling – 3 måneder for hovedferie, 1 måned for restferie.
  • Udbetales som udgangspunkt ikke, medmindre der foreligger en gyldig feriehindring. Aftale om en eventuel udbetaling skal godkendes af vicedirektøren.
  • Ved fratrædelse overføres restferiedage til feriepengeinfo.

Særlige feriedage (SF)

  • Er ikke omfattet af regler for samtidighedsferie
  • Maks. 5 dage
  • Optjenes i ét kalenderår (0,42 dag pr. mdr.), og afholdes det efterfølgende år i perioden 1. maj til 30. april.

Eksempel

  • Afholdes i hele dage eller brøkdele heraf (f.eks. 0,5 dag)
  • Efter aftale med nærmeste leder kan rest SF overføres til den efterfølgende periode – der skal udfyldes blanket om overførsel.
  • SF dage kan varsles til afvikling med 1 måned, hvis de ikke er fastlagt senest 1. januar. Der kan kun varsles afholdelse af hele dage.
  • Udbetales som udgangspunkt ikke i henhold til AU’s politik, men kan aftales overført til næste afholdelsesperiode. Aftale om en eventuel udbetaling skal godkendes af vicedirektøren.
  • Udbetales automatisk ved fratrædelse

Feriehindringsregler

  • Skærpet i forbindelse med overgang til samtidighedsferie/Ny ferielov
  • Udgangspunkt ved feriehindring er overførsel – ikke udbetaling
  • Feriehindringen skal vare ind til udløbet af afholdelsesperioden
  • Det er kun de dage/uger, der ikke kan afholdes indenfor afholdelsesperioden, der kan overføres til næste periode.
  • 1. – 4. ferieuge, der er feriehindret, overføres til den næste periode.
  • 5. ferieuge, der er feriehindret, udbetales, medmindre der er aftalt overførsel til næste periode.
  • Ved sygdom eller barselsorlov overføres 1. – 4. ferieuge automatisk til næste periode. Består feriehindringen ved udløbet af denne periode, er det muligt få udbetalt den overførte ferie eller få ferien overført til den næstkommende periode.
  • Dog sker der automatisk udbetaling af ferie ud over 4 uger, medmindre det er aftalt at ferien overføres til næstkommende periode.

Feriegodtgørelse på 1,5% udbetales af to omgange

  • Med lønnen for maj måned udbetales godtgørelsen for perioden 1. september til 31. maj
  • Med lønnen for august måned udbetales godtgørelsen for perioden 1. juni til 31. august

Ferie på forskud

  • Universitetsledelsen har besluttet, at AU ikke benytter muligheden for, at medarbejdere, efter aftale, kan holde ferie på forskud.
  • I helt særlige tilfælde kan det individuelt aftales med nærmeste leder, at medarbejderen afvikler de 2 dage, der optjenes i måneden, i selvsamme måned.
  • Eventuelle aftaler om afvikling af frihed ud over den optjente ferie registreres som tjenestefri uden løn, og der foretages efterfølgende løntræk.