Alle It-systemer på AU Library/Statsbiblioteket er lukket d. 4.-7. marts

På grund af flytning af serverrummene på Statsbiblioteket er alle It-systemer fra Statsbiblioteket og AU Library ude af drift fredag d. 4. marts kl 18.00 til mandag d. 7. marts kl. 12.00. Desuden vil Statsbiblioteket være lukket for adgang lørdag d. 5. marts.

Det betyder, at du ikke kan bruge biblioteket, som du plejer og i hele perioden ikke kan:

  • Få adgang til elektroniske artikler, e-bøger, databaser etc. gennem biblioteket
  • Søge og bestille materialer af nogen art
  • Afspille videoer i Kaltura - hverken på AU’s hjemmesider eller i Blackboard
  • Uploade videoer til Kaltura
  • Benytte bibliotek.dk til at lave bestillinger til et AU Library betjeningssted

Library.au.dk er ikke berørt af serverflytningen, men du kan ikke lave søgninger.

Har du planlag at benytte biblioteket den pågældende weekend, opfordrer vi til, at du henter relevant materiale inden d. 4. marts kl. 18.00.

Åbningstider og ekspeditionstider

På de biblioteker, hvor der bliver bragt bøger ud til ansatte, vil der ikke blive ekspederet materialer før alle systemerne er oppe igen. Du må ligeledes forvente forlængede ekspeditionstider i dagene efter nedlukningen.

Statsbiblioteket besvarer ikke mails i perioden, og der kan være problemer med at komme i kontakt med Statsbiblioteket telefonisk.

Du kan godt benytte biblioteket og afhente hjemkommet materiale samt aflevere dit materiale. Der etableres nødudlån på alle biblioteker, så du ikke går forgæves.

Læs mere på www.statsbiblioteket.dk/ude-af-drift