APV-spørgeskema på vej til dig

Tirsdag den 25. februar modtager du en mail fra Rambøll med et personligt link til APV 2025 – AU’s arbejdspladsvurdering. Ved at besvare spørgeskemaet bidrager du til at skabe et bedre arbejdsmiljø for dig selv og dine kolleger.

Foto: Lars Kruse

Hvordan trives du på AU? Hvordan oplever du det fysiske og psykiske arbejdsmiljø? Det er de temaer, som den kommende APV 2025 tager op. Din deltagelse er vigtig. Jo flere, der svarer, jo mere nuanceret og dækkende bliver det samlede billede af trivslen. Det gavner den efterfølgende dialog om, hvad der går godt, og hvor der eventuelt er behov for at sætte ind. 

APV’en er et af flere værktøjer, som bidrager til det daglige arbejde med at skabe et godt arbejdsmiljø på Aarhus Universitet.  Ud over de fælles AU-spørgsmål har nogle fakulteter tilføjet et mindre antal lokalt specifikke spørgsmål. 

APV 2025 gennemføres i samarbejde med konsulentfirmaet Rambøll. Du kan besvare APV-spørgeskemaet frem til den 12. marts. Du må gerne opfordre dine kolleger til at gøre det samme.

Yderligere oplysninger
Læs mere om APV 2025.