Et 6-tal er ikke bare et 6-tal

Rektor Brian Bech Nielsen og dekan Mette Thunø kommenterer på de seneste dages debat om universiteternes adgangskrav.

Adgangskrav på universiteterne er til debat. Arkivfoto: Søren Kjeldgaard

Karaktergennemsnittet fortæller ikke hele historien om en studerendes kvalifikationer. Men selvfølgelig skal der stilles krav til ansøgerne, og der skal gøres mere for de største talenter.

Gennemsnittet fra ungdomsuddannelsen er ikke altid den bedste indikator på, hvor godt man efterfølgende klarer sig som universitetsstuderende, og der er store forskelle uddannelserne imellem. Et 6-tal er med andre ord ikke bare et 6-tal.

Derfor er det vigtigt, at man for hver enkelt uddannelse løbende ser nøje på, hvordan adgangskrav bidrager til at sikre kvaliteten og de studerendes muligheder for at opnå et tilfredsstillende fagligt niveau.

Lidt perspektiv er nødvendigt: I dag kommer 88 procent af Aarhus Universitets studerende ind med et gennemsnit på over 6,0. Det betyder dog ikke, at de sidste 12 procent konsekvent er dem, der har det sværest på uddannelserne.

 

Minimumskrav ikke udelukket

Det kan ikke udelukkes, at Aarhus Universitet med tiden indfører minimumskrav til adgangskvotienten på nogle af de bacheloruddannelser, som ikke har ét i dag. Men det bliver ikke som en generel grænse på tværs af hele universitetet.

Aarhus Universitets mål er ikke at få så mange studerende som muligt ind på uddannelserne. Vi lægger vægt på, at vores uddannelser har en høj kvalitet, et højt fagligt niveau, og at vore dimittender afspejler dette. De studerende skal have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre studierne med succes. Vi har ikke lagt os fast på, hvorledes dette bedst sikres, men har konstateret, at sammenhængen mellem studentereksamensgennemsnit og tilfredsstillende gennemførsel ikke er entydig alle steder.

Et generelt minimumskrav til karakteren kan også betyde, at man forstærker en eksisterende tendens: nemlig at gymnasiestuderende tænker på karaktersnittet i stedet for det faglige udbytte, når de vælger linje, og at de så efterfølgende bruger tid på suppleringsforløb.

Det er afgørende, at vi stiller tydelige krav til ansøgerne. Men en lav karakter i historie har ikke nødvendigvis nogen betydning for, om man bliver en god kemistuderende – eller vice versa. Derfor kan løsningen være, at vi skal arbejde med fagspecifikke adgangskrav.

 

Vi skal gøre mere for de bedste

De ansøgere, der lever op til adgangskravene, kan forvente at komme ind på en uddannelse af høj kvalitet og blive en eftertragtet vare på arbejdsmarkedet, hvor Aarhus Universitets kandidater generelt klarer sig godt.

Samtidig skylder vi at gøre endnu mere for de største talenter. Alle Aarhus Universitets uddannelser stiller høje krav til de studerende, men der er nogen, der kan klare endnu mere. Dem skal vi gøre en særlig indsats for at udfordre. I al enkelhed er vores mål, at de studerende skal have de bedste muligheder for at udfolde deres potentiale.

Vi har allerede igangsat særlige talentprogrammer på fysik og nanoscience, og det bliver formentlig ikke de eneste steder, hvor de mest talentfulde og arbejdsomme studerende får sådanne muligheder.