Kommunikation

Det kommunikerende universitet
AU Kommunikation skal understøtte universitetets fire kerneaktiviteter og opfylde målsætningen om at være et kommunikerende universitet, der er i dialog med omverdenen og samtidig har en stærk intern kommunikation med og mellem ledelse, ansatte og studerende.
AU Kommunikation samarbejder derfor i høj grad med andre enheder, og ofte er opgaverne initieret af andre administrative eller faglige enheder.
En sådan mangfoldig kommunikation på et mangfoldigt universitet kræver, at kommunikationsmedarbejderne er placeret tæt på kerneaktiviteterne og organiseret efter fagligt tilhørsforhold snarere end fysisk placering eller organisatorisk ansvarsområde. Dog er back og front office forbundet i én fælles kommunikationsafdeling, og ofte udføres opgaver i fællesskab.







