Hvis du er spændende nok, vil ingen efterlyse dine karakterer

Kulturkommentator Anne Sophia Hermansens studietid på litteraturhistorie var ikke nem. Men hun er stolt af at være humanist og mener, at humanister er en eftertragtet vare i erhvervslivet – hvis de aflærer sig pølsesnakken.

Kulturkommentator og alumne fra Aarhus Universitet Anne Sophia Hermansen
Anne Sophia Hermansen er kulturkommentator på Berlingske og tidligere kulturredaktør samme sted. Hun har været pressechef i den finansielle sektor og radiovært og er flere gange blevet fremhævet som en af de kvinder med størst indflydelse på samfundsdebatten. Anne Sophia Hermansen er mag.art. i litteraturhistorie med suppleringsfag i idéhistorie og filosofi på Aarhus Universitet. Foto: Oscar Scott Carl.

Hvad er dit bedste minde fra din studietid?

Min studietid var præget af, at min far var syg og døde, og med ham mistede jeg hele min familie. En eksistentiel brintbombe detonerede ud over hele min studietid og katapulterede mig ind i en form for kvartvejskrise. Mit bedste minde knytter sig nok til den dag, jeg afleverede min magisterkonferens og begyndte at leve lidt i stedet for.

Hvem var din yndlingsunderviser?

Hvis jeg skal fremhæve en underviser fra AU, er det Hans Fink, som første dag på filosofi sagde noget meget rigtigt, og det var: "Velkommen til jeres sidste lykkelige dag. I vil opdage, at jo mere I ved, desto mere ulykkelige bliver I." Viden gør os klogere og hjælper os med at navigere meningsfuldt i verden, men der er en grund til, at det kaldes "lykkelig uvidenhed". Herudover fulgte jeg engang et forløb med Bo Tao Michaëlis på KUA, og her lærte jeg at arbejde med anmeldelser og kulturjournalistik. Han var sjov, levende og komplet anarkistisk. Han var åndeligt til stede, og han lærte mig at arbejde kreativt med tekster og tage chancer holdningsmæssigt. Det forløb på et halvt år lærte mig mere end alle de andre tilsammen.

Hvilket råd ville du ønske du fik, da du startede i dit første job?

Jeg brugte de første år som nyuddannet på at have diarré af bekymring over at være humanist og kun måske egnet til erhvervslivet. For det viste sig at være løgn. Humanister er en eftertragtet race i erhvervslivet, særligt hvis de aflærer sig det mystiske newspeak, de lærer på universitetet. Ingen orker pølsesnak, og hvis du som person er spændende nok, vil ingen efterlyse dine karakterer. Jeg har været leder i mange år, og jeg har aldrig set et eneste eksamensbevis. Jeg vil hellere høre om folks succeser og fiaskoer.  

Ser du fortsat nogen fra din studietid?

Enkelte. Nogle er i forlagsbranchen og andre i kulturbranchen, så dem mødes jeg med fra tid til anden. 

Hvad er du optaget af lige nu?

Om kort tid går jeg på orlov og skriver en bog. Det har jeg snakket om i 20 år. Nu skal det fandmefuckme være. Derudover er jeg optaget af den kulturforandring, som metoo har i gangsat, ligesom jeg løbende skriver om identitetspolitik og dannelse. Det er mit arbejde at beskrive tidsånden, og den virker lige nu til at være på LSD, så der er rigeligt at se til.