Hvis skæbnen åbner en dør, har du en forpligtelse til at se, hvad der er inde bagved

Journalist og cykelekspert Brian Nygaard troede kun, han kunne blive forsker eller underviser, da han læste filosofi på AU. Efter studiet blev han pressechef for et cykelhold. Læs fem skarpe til filosofi-alumnen og cykelentusiasten, der er optaget af vinproduktion – og som stadig husker sine gamle undervisere meget levende.

Brian Nygaards gamle studiekort.
Brian Nygaards gamle studiekort. Brian Nygaard er journalist ved Weekendavisen, cykelekspert for DR, bestyrelsesformand for Stuhlmuller Vineyards og vinmager i Diurnal Shift og Cypres Vin A/S. Cand. mag. i filosofi fra AU i 2001.

 

Hvad er dit bedste minde fra din studietid?

Jeg tror, det var de første måneder, hvor jeg lærte campus og Institut for Filosofi at kende. Det føltes virkelig magisk og overvældende på en god måde. Jeg var lige flyttet til Aarhus, og det var en svimlende tanke, at jeg nu skulle bruge de næste mange år på det fag, jeg elskede allermest. Jeg havde valgt det helt rigtige studie, og det føltes som et enormt stort privilegie. Det er desværre alt for længe siden, at jeg har været der, men de gule bygninger og stemningen på campus har stadigvæk en meget stor plads i mit hjerte. 

Hvem var din yndlingsunderviser?

Jeg lærte ret tidligt at gå selvstændigt til værks. Undervisningen var vigtig, men jeg fokuserede primært på, at jeg kunne mit stof uanset hvad. Hvis jeg skal fremhæve to, vil jeg sige, at lektor Jørgen Husted og docent Hans Fink på hver sin måde var meget store fyrtårne for mig. Jørgen Husted var vanvittig dygtig til at gøre filosofi relevant, og hans evner som underviser var uovertrufne. Jeg lærte meget af hans tilgang, og hans evne til at gøre komplekse ting forståelige var dybt imponerende. Jeg elskede også, at han var cool på grænsen til det småarrogante. Det mener jeg som en stor kompliment! Hans Fink var en rigtig filosof. Der var så meget tyngde i hans måde at undervise på. En kæmpe autoritet. Han var grundig og fabelagtig til at inspirere os til at læse tingene ordentligt. Han fyldte rummet ud, når han underviste. Jeg må også fremhæve lektor Anders Moe Rasmussen, som jeg elskede at banke på døren hos. Vi talte om alt muligt, og han tog sig altid tid til at sludre. Både fagligt og menneskeligt. 

Hvilket råd ville du ønske du havde fået, da du startede i dit første job?

Jeg var heldig at få et første ”rigtigt” job, der lå meget langt fra mit fag på mange måder. Jeg blev pressechef for et cykelhold, og på en måde var det mit held. I mine sidste år på studiet troede jeg kun, at jeg kunne blive forsker eller underviser, så mit råd i dag ville nok være: Ro på, elsk det du laver og læser, og hvis skæbnen åbner en dør, så har du en forpligtelse til at se, hvad der er inde bagved. 

Ser du fortsat nogen fra din studietid?

Ja, jeg ser nogle enkelte, men ikke så ofte, som jeg gerne ville, da jeg har boet i udlandet i mange år efterhånden. Men jeg har stadigvæk kontakt med professor Jesper Kallestrup fra Edinburgh University (fhv. Hum-dekan, KU, red.), der nok er den fagligt dygtigste, jeg nogensinde har mødt, og Jens Eskelund, der arbejder for Maersk i Kina. De er to af de bedst begavede folk, jeg lærte at kende dengang, og de er rigtig gode venner, der inspirerer mig meget. Jeg har heldigvis også lidt kontakt med lektor i filosofi Jacob Busch fra AU, der virkelig har imponeret mig med sin karriere.

Hvad er du optaget af lige nu?

Jeg får en meget travl sommer med cykelløb i mit arbejde som journalist for Weekendavisen og DR, og jeg er stadigvæk tilknyttet en stor vingård i Californien, hvor jeg er bestyrelsesformand. Samtidig laver jeg min egen vin. Det spænder lidt bredt i øjeblikket, men det har jeg godt med. Mest af alt er jeg optaget af mine to døtre og deres liv her i Italien. De er så småt ved at være to-sprogede, selvom de ikke er fyldt tre år endnu. Jeg tænker ofte på de mange timer, jeg brugte på semantik sprogfilosofi, da jeg studerede, når jeg oplever deres måde at lære italiensk på.