Kandidatudvalget: Fortsat knaster i kandidatreformen

Processen med at forme det fremtidige kandidatlandskab for de kommende generationer af danske unge går ind i en ny fase. Det er nu op til de politiske partier at træffe beslutningerne, og som input til det har de i denne uge fået den endelige rapport fra Kandidatudvalget – bestående af rektorerne fra de otte universiteter, to repræsentanter fra Danske Studerendes Fællesråd samt repræsentanter fra Danske Universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Rektorernes vurderer i rapporten, at erhvervskandidatforløbene fortsat er den helt store udfordring. I aftalen er der lagt op til, at 20 procent af de kommende kandidater skal være erhvervskandidater. Det bliver ”særdeles vanskeligt” at realisere ambitionerne for omlægning i den form og den skala, som den politiske aftale lægger op til, påpeger formand for Rektorkollegiet og rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, og derfor er anbefalingen at justere kandidatreformen.

”Vi skal uddanne næsten 10 gange så mange erhvervskandidater i forhold til i dag, hvor det er 500 om året. 4.500 studerende om året skal vælge den retning – og dermed skal der være 4.500 private og offentlige arbejdspladser, som vil være en del af den uddannelsesform. De skal lønne de studerende i et 4-årigt forløb, hvor de arbejder 25 timer om ugen parallelt med studier på halv tid. I rapporten præsenterer vi efter vores mening andre attraktive og fleksible erhvervskandidatmodeller for studerende og arbejdsgivere, men de giver ikke de samfundsøkonomiske gevinster, der er kravet i reformen,” forklarer Brian Bech Nielsen.

”Den politiske aftale stiller meget specifikke krav til, hvordan reformen f.eks. må påvirke arbejdsudbuddet, og det sætter snævre rammer for bl.a. uddannelsernes varighed og beskæftigelseskravet til de studerende. Samtidig har erhvervslivet udtrykt skepsis over for, om arbejdsgiverne vil kunne forpligte sig til eksempelvis fireårige uddannelsesforløb. Så alt i alt har vi ikke kunnet finde en model, som vi tror på vil være attraktiv for studerende og arbejdsgivere, og som er realistisk at udbrede til 20 procent af studiepladserne”, tilføjer han.

Kan betyde markant flere med en kortere kandidatuddannelse

I det omfang universiteter ikke kan omlægge til erhvervskandidatforløb, skal de i stedet lave kortere kandidatuddannelser.

”Vores vurdering er, at vi højst kan komme op på ca. 7 procent erhvervskandidater. Det betyder så, at 23 procent af fremtidens kandidater vil skulle tage en kort kandidatuddannelse i stedet for de 10 procent, som politikerne ellers havde sat som mål i aftalen,” påpeger Brian Bech Nielsen.

Han forklarer, at universiteterne grundlæggende bakker op om en tættere kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked, og at man f.eks. foreslår en erhvervskandidatmodel svarende til en toårig uddannelse fordelt på tre år.

Og i forhold til de 10 procent af de fremtidige studerende, som skal have en kort kandidatuddannelse på 75 ECTS-points, vurderer rektorerne, at det er et krav, som kan indfries.

”Det er ikke en let opgave, men den mener vi, vi kan løse på en god og ansvarlig måde for de kommende studerende,” siger rektor.

• Læs nærmere om rektorernes anbefalinger i deres fælles udtalelse i Kandidatudvalgets rapport (udtalelse ligger sidst i rapport-pdf)
• Læs også rektorernes kronik i Altinget

Hvad skal der ske nu?

Som nævnt er det nu op til de politiske partier bag aftalen at forhandle sig frem til en løsning på grundlag af de input og ikke mindst udfordringer, Kandidatudvalget har opstillet Og det er først efter denne politiske proces, universiteterne får endelig vished om, hvor mange kandidatuddannelser der skal omlægges, og hvorvidt de skal omdannes til 75-ECTS-forløb eller erhvervskandidatforløb.

De nye uddannelsesforløb skal være klar fra 2028, og det har derfor afgørende indflydelse på udbuddet af bacheloruddannelser fra 2025. Derfor har Universitetsledelsen og fakultetsledelserne de seneste måneder sat gang i arbejdet på at udarbejde retninger for, hvordan de hver især kan tilpasse sig reformen. Det har været nødvendigt på grund af en presset tidsplan, siger rektor:

”Det er selvsagt svært at tegne et billede, når man ikke ved, hvordan rammen ser ud. Men hvis vi skal have noget som helst håb om at give kommende ansøgere et overblik over de mulige uddannelsesveje, så har det været nødvendigt at arbejde, så godt vi kan, ud fra de helt overordnede principper, vi kender fra den politiske aftale. Det er det mest ansvarlige at gøre, og den opgave har vores fakulteter taget på sig og går konstruktivt til. Det er godt gået, for det er svære drøftelser og en svær opgave.”

Som en del af arbejdet med kandidatreformen arbejder dekanerne på tværs af landets universiteter sammen om at udarbejde udkast til ændringer i uddannelsesudbuddet på de forskellige fagområder. Dekangruppernes arbejde har ingen sammenhæng med de scenarier, som er skitseret i kandidatudvalgsrapporten (kapitel 3 i rapporten).

Så langt er vi på Aarhus Universitet

Kandidatreformen og implementering af den på Aarhus Universitet, herunder den tidligere udmeldte sektordimensionering, giver de fem fakulteter forskellige vilkår og muligheder. På den baggrund har de grebet opgaven forskelligt an. Her et overblik over, hvad de hidtil har meldt ud:

• Health har besluttet, hvordan sektordimensioneringen skal udmøntes og drøfter i øjeblikket, hvilke kandidatuddannelser der kan omlægges og hvordan. Læs mere
• Aarhus BSS har planlagt sektordimensioneringen og gjort sig principielle overvejelser om kandidatomlægning. Læs mere
• Arts har besluttet en fordeling af sektordimensionering og er i proces med planer for uddannelsesomlægninger. Læs mere
• Technical Sciences dimensionerer ikke uddannelser i 2025 grundet de nye studiepladser, der er tildelt AU Viborg, og som endnu ikke udnyttes fuldt ud. Fra 2026 kan der dog blive tale om en potentielt alvorlig reduktion af optaget på civilingeniør. Fakultetet planlægger at omlægge 15 procent af uddannelsespladserne til erhvervskandidat på alle civilingeniøruddannelserne.
• Natural Sciences har meldt ud, hvordan fakultetets uddannelser skal dimensioneres. Fakultetet arbejder med et princip om nye, målrettede 75-ECTS uddannelser og i mindre grad med kortere fokuserede versioner af de eksisterende kandidatuddannelser. Læs mere