Kapsejladsen giver ændrede forhold for parkering og kørsel i Universitetsparken
Årets Kapsejlads løber af stablen den 24. april i Universitetsparken i Aarhus. Det betyder ændrede tilkørsels- og parkeringsforhold både før, under og efter begivenheden. Se her, hvilke områder der er berørte.
Den 24. april er det igen tid til at dyste om det Gyldne Bækken, når AU’s studenterforeninger sejler stafet mod hinanden på søen i Universitetsparken til Kapsejladsen 2026.
Parkerer du i eller i nærheden af Universitetsparken, skal du være opmærksom på, at der er begrænsninger på de sædvanlige parkeringspladser og tilkørselsveje i dagene op til, under og efter Kapsejladsen.
I år er der ændrede tilkørsels- og parkeringsforhold i og omkring Universitetsparken i fra den 16. april – 27. april. Ændringerne kan betyde, at du i perioden må parkere et andet sted, end du plejer.
På kortet her kan du se, hvor og hvornår der er spærret af. Du kan også orientere dig i listen nedenfor. Der bliver skiltet med ændringerne på de enkelte parkeringspladser.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til vagterne eller de frivillige på pladsen.
Her bliver der spærret af:
Veje
- Wilhelm Meyers Allé: 22. april kl. 20 – 25. april kl. 20
- Bartholins Allé fra bygning 1324 til Søauditorierne: 21. april kl. 20 - 25. april kl. 20
- Bartholins Allé mellem Søauditorierne og Vennelyst Boulevard: 23. april kl. 17 - 25. april kl. 20
- Victor Albecks Vej ved bygning1342 til Bartholins Allé ved bygning 1324: 23. april kl. 17 - 25. april kl. 20
Parkering
- Parkeringspladser ved Carl Holst Knudsens Vej og Bartholinbygningen: 23.april kl. 22 - 24. april 20
- Parkeringspladsen ved bygning 1135 -1137: 23. april kl. 07 - 27. april kl. 07:30
- Parkeringspladsen ved bygning 1343: 23. april kl. 22 - 24. april kl. 20
- Parkeringspladsen mellem bygning 1343, 1350 og 1351: 22. april kl. 18 - 25. april kl. 18
- Parkeringspladserne tilhørende Naturhistorisk Museum: 23. april kl. 17 - 25. april kl. 07
- Parkeringspladsen ved bygning 1211(Naturhistorisk Museum): 19. april kl. 20 - 27. april kl. 20
- Parkeringspladsen ved bygning 1185:
- 16. april kl. 08-16
- 22. april kl. 20 - 25. april kl. 20
- Parkeringspladsen ved bygning 1180: 22. april kl. 20 - 24. april kl. 20
- Parkeringspladsen ved bygning 1170 -1172: 22. april kl. 20 - 24. april kl. 20
- Gadeparkering og tilhørende parkeringspladser fra Victor Albecks Vej ved bygning 1342 til Bartholins Allé ved bygning 1324 til: 23. april kl. 17 - 25. april kl. 20
- Gadeparkering og tilhørende parkeringspladser fra Søauditorierne til Vennelyst Boulevard: 23. april kl. 17 - 25. april kl. 20
Læs mere om Kapsejladsen på Kapsejladsens facebookside.