Mere blus på vegetarretter til møder og konferencer

Ratatouille, bulgursalat, tacos med bønner, kartoffel-porre-suppe, forårsruller med grøntsager... efter sommerferien vil udvalget af vegetarretter vokse. Som led i AU’s klimahandleplan for 2022, der er vedtaget i universitetsledelsen, vil vegetarisk mad nemlig fremover være udgangspunktet, når man bestiller forplejning til møder og konferencer på AU – en indsats, der i øvrigt er i tråd med Klimarådets anbefalinger til statslige kantiner.

Det betyder i praksis, at maden primært vil være plantebaseret, men godt kan indeholde mælkeprodukter og æg. Det er stadig muligt at vælge kødretter, hvis man ønsker det.

Overgangen til grønnere mad foregår i tæt dialog med kantinedriften og vil ske løbende frem mod august 2022. Ifølge universitetsdirektør Arnold Boon er ønsket, at AU bidrager til en større bevidsthed om klimavenlige madvaner som en del af den grønne omstilling.

”Som en stor vidensinstitution, er det helt afgørende, at vi ikke kun forsker i klimavenlige madvaner – vi skal også selv afprøve og udfordre dem og på den måde skubbe til den grønne udvikling. Vegetarretter til møder og konferencer vil næppe kunne aflæses direkte i vores klimaregnskab, men vi skal starte et sted,” siger Arnold Boon og tilføjer:

Med indsatsen sår vi et frø, som forhåbentlig kan inspirere flere til at tænke klimavenligt, når de vælger menu. Vi har heldigvis nogle stærke og fremsynede kantiner på AU, som gerne vil være med til at udvikle på det her område.”

Plantebaserede fødevarer vinder frem

Men hvor meget batter det egentlig, når bøffen skiftes ud med fx bønner? En hel del, hvis man ser på en oversigt fra Danmarks Grønne Tænketank (CONCITO). For mens kartofler udleder 0,36 kg. CO₂ pr. kilo kartofler, udleder hakket oksekød (med 5-10% fedt) 34,19 kg. CO₂ pr. kilo oksekød – hvilket er næsten 100 gange så meget. Læs om udledningen fra forskellige madvarer her.

Lektor fra Institut for Fødevarer, Hanne Lakkenborg Kristensen, forsker i plantebaseret mad. Hos hende hersker der ikke nogen tvivl om, at efterspørgslen på plantebaserede fødevarer vil vokse i fremtiden.

”Plantebaserede fødevarer i vores retter vinder frem i disse år – de er gode for klimaet, især grøntsagerne, samtidig med, at de er velsmagende og sunde,” siger Hanne Lakkenborg Kristensen og uddyber:

”Bælgfrugter såsom ærter, bønner, kikærter, linser mv. har en vigtig plads i vegetarisk mad – de har et højt indehold af proteiner, som er mættende. Nødder, kerner og svampe er eksempler på vigtige ingredienser, der giver den der umami-smag til retten – en form for velsmag og fylde, som gør retten god. Vi ved fra undersøgelser, at både mæthed og smag er afgørende, hvis det skal være lige så attraktivt at spise vegetarisk som kød.”

Netop udvikling af gode vegetariske alternativer er noget, kantinerne nu arbejder videre med, så forplejningen til møder og konferencer også i fremtiden tilgodeser det brede publikum. Og i kantinen på Institut for Kemi, er de allerede i fuld gang, fortæller kantineleder Eva Blok Sillesen.

”De grønne bestillinger er allerede en stor del af vores hverdag her i køkkenet. Vi laver rigtig mange vegetarretter, både fordi vi mener, at det er vejen frem, og fordi det er noget, som vores brugere efterspørger,” siger Eva Blok Sillesen og fortæller, at hun og hendes team løbende henter ny inspiration til, hvordan de fortsat kan udvikle lækre og velsmagende vegetarretter til kantinens brugere. For målsætningen er klokkeklar:

”Alle retter skal smage godt, uanset om de er med kød eller ej,” siger hun.

Positive erfaringer

I enheden Events og Kommunikationsstøtte, som står for en række tværgående AU-events og -konferencer, har man gennem de seneste år allerede gjort sig en del erfaringer med at tilbyde vegetarmad som standardvalg. Ifølge konferenceplanlægger Lone Jørgensen er det blevet taget godt imod af deltagerne.

”Faktisk har jeg endnu ikke oplevet, at en eneste af de snart flere tusinde deltagere, der har fået vegetarforplejning til vores møder og konferencer, har ytret, at de savnede kødet, og flere gæster har spontant kommenteret, hvor tilfredse de var med en kødfri menu,” siger Lone Jørgensen og fortæller, at valget omkring maden passer rigtig godt sammen med de øvrige bæredygtige konferencetiltag, AU har iværksat.

34 nye aktiviteter skal bidrage til AU’s grønne omstilling

Ud over vegetarforplejning til møder og konferencer indeholder AU’s klimahandleplan 2022 yderligere 33 aktiviteter. Det drejer sig fx om en række energibesparelser i AU’s bygninger, en rejsepolitik med mere klimavenlige retningslinjer og et træningsforløb i regi af AU Green netværket, som skal give medarbejdere og studerende mere viden om klimaområdet. Der arbejdes desuden videre med mange af de aktiviteter, der blev i gangsat i 2021, fx en fælles affaldssortering og el-ladestandere på campus.

Se alle aktiviteterne i klimahandleplanen for 2022.

Yderligere oplysninger

• Læs tidligere års handleplaner
• Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til greenteam@au.dk.

Fakta om AU’s klimahandleplaner

• I forlængelse af AU’s klimastrategi 2020-2025 udvikles der hvert år en handleplan, som indeholder bidrag fra både fakulteterne og administrationen.
• I handleplanen beskrives en række aktiviteter, som muliggør CO₂-reduktioner i universitetets drift.
• Der er en årlig opfølgning på aktiviteterne for det forgangne år, og aktiviteterne for det kommende år fastlægges årligt på fakulteterne og i administrationen.
• Handleplanen godkendes i universitetsledelsen og sendes til orientering i Aarhus Universitets bestyrelse.