Nye retningslinjer skal værne forskning mod misbrug

Risikoen for, at fremmede stater stjæler data eller misbruger forskning, er højaktuel virkelighed. Det er baggrunden for, at Aarhus Universitet, på linje med landets øvrige universiteter, snart indfører nye tiltag, der skal beskytte forskning mod at blive misbrugt.

”Vi skal som universitet værne os imod, at ikke-ligesindede stater får indsigt i den forskning og rådgivning, som regeringen og Folketinget baserer vigtige beslutninger på. Universitetet er desværre en del af den nye geopolitiske virkelighed, hvor der er regimer, som ikke vil os det bedste”, siger Brian Vinter, prodekan ved Technical Sciences og forperson for den gruppe på AU, som arbejder med at implementere de nationale URIS-retningslinjer.

URIS står for Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde.

Tiltagene skal dels forhindre misbrug af universitetets forskning, dels beskytte mod uønsket opmærksomhed på forskere, der er i særlig risiko for at blive underlagt pres om spionage fra deres hjemlande.

Et af de første tiltag, som AU kommer til at indføre i år, er baggrundstjek før en eventuel ansættelse af forskere og ph.d.-studerende fra lande, som PET har udpeget som risiko-lande på forskningsområdet. Det er pt., Iran, Kina og Rusland. Tiltaget har kørt som pilotprojekt på Tech og Nat, og screeningværktøjet er et skema, som er udviklet i samarbejde med de øvrige danske universiteter.

Selvom ansættelsesproceduren nu får et ekstra lag af administration, viser erfaringerne fra pilotprojekter på AU, at det ikke er en voldsom ekstrabyrde.

””Vi kommer ikke udenom, at de nye retningslinjer giver konkrete opgaver og koster arbejdstimer. Men det er ikke en opgave, vi kan overlade til f.eks. PET eller en anden administrativ myndighed. Det kræver ekspertise at vurdere en potentiel medarbejders forsknings-cv, og den opgave skal vi tage på os, så vi kan sikre os fortsat adgang til mest mulig talent- og forskningsudvikling – også fra risikolande”, siger Brian Vinter og peger på, at det i praksis er få forskningsområder, som kræver særlig opmærksomhed – hovedsageligt dual use teknologi, hvor forskning kan anvendes til både militære og civile formål, og det vil være mest udtalt på Nat, Tech og Health – og forventeligt i mindre grad Arts og BSS.

”Når vi nu vil til at screene forskere fra risiko-lande, er det fordi, de ifølge PET har en højere risiko for at blive kontaktet og sat under pres fra deres hjemlande. Det lytter vi til. Men det er samtidig vigtigt at pointere, at vi ikke har grund til generelt at mistænke vores gode kolleger på baggrund af deres statsborgerskab – og det er et fælles ansvar at skabe en sund arbejdskultur”, siger Brian Vinter.

I løbet af efteråret 2024 udrulles retningslinjer, som beskriver konkrete procedurer for baggrundstjek ved ansættelse af medarbejdere og ph.d.-studerende fra risiko-lande. Derudover kommer der flere tiltag, bl.a. procedurer for, hvordan man håndterer gæster fra disse lande, ligesom rejsevejledning er på vej til forskere, der rejser ind i risiko-landene.

Følg med i udrulningsplanen her.