Sikkerhed i internationalt forsknings- og innovationssamarbejde (URIS)

Det er PET, som udpeger risiko-lande. Pr. 1. juli er risiko-lande på forskningsområdet: Iran, Rusland og Kina.

I langt de fleste tilfælde er der ingen risiko ved at samarbejde med forskere fra de lande, som PET har udpeget som risiko-lande. Det er ganske få områder, hvor vi skal være særligt opmærksomme på. Det er særligt ved ’dual -use’- områder - altså forskning, der har både militær og civil anvendelse.

Det skal vi heller ikke. Aarhus Universitet skal implementere URIS-retningslinjer, som skal beskytte forskere og forskning mod misbrug og uønsket opmærksomhed. Det er vores ansvarsområde. Baggrundstjek kan vi ikke udlicitere til PET, da det kræver universitetets ekspertise at vurdere en potentiel medarbejders forskningsfelt og ansøgning, men PET har givet input til hvordan baggrundstjek kan laves.

Vores fokus er på forskningens mulige risikable anvendelse og de personer, som risikerer at komme under pres.

Forskningsfrihed betyder, at man som forsker frit kan vælge, hvad man vil forske i inden for sit forskningsfelt, frit kan vælge metode, og hvor man vil publicere. Hvem man deler sine rådata med, er reguleret under andre dele af Universitetsloven end definition af forskningsfrihed.

Flere skal bidrage, primært den ansættende leder i samarbejde med HR’s nye enhed. I kort form består det i, at HR’s enhed laver en søgning på basis af åbne kilder, og den ansættende leder besvarer et skema med spørgsmål om bl.a. hvilken type forskning, den potentielle medarbejder skal beskæftige sig med. Det er institutleder, som i samråd med dekan på den baggrund vurderer den generelle sikkerhedsrisiko og enten godkender eller afviser ansøgeren.

HR på administrationscenter NAT/TECH opretter en ny enhed, som bl.a. af PET er uddannet til at gennemføre screeninger.

Kilderne er åbne og tilgængelige via internettet. Træningen går bl.a. ud på at kunne skelne mellem troværdige og ikke-troværdige kilder.

Vi har ikke præcis viden om, hvor effektivt værktøjet er. I løbet af pilotperioden på Tech og Nat er der blevet sagt nej til ansættelser. Begrundelsen har været, at vi ikke kunne være hundrede procent sikre på at kunne beskytte personen mod et pres for at videregive fortrolig information.

Ja, hvis de ønsker at ansætte en medarbejder, indskrive en ph.d.-studerende eller få en gæst fra et risiko-land, skal de bidrage til at belyse den potentielle medarbejders eller gæsts baggrund.

Nej, vi har ingen grund til at tro, at vores medarbejdere fra Iran, Rusland eller Kina er potentielle spioner. Dette initiativ handler bl.a. også om at værne om vores medarbejdere fra de omtalte lande, så de ikke sættes under pres fra regimerne. Hvis de oplever uønsket opmærksomhed eller får en ubehagelig henvendelse fra deres hjemlandes efterretningstjenester, skal de altid kunne gå til deres ledelse. I princippet kan alle forskere med adgang til følsomme data blive sat under pres, også danske forskere. Når vi screener forskere fra risiko-lande, er det fordi, de ifølge PET har en højere risiko for at blive kontaktet.

Nej. Vi skal ikke være betænkelig over for forskere, som stiller relevante spørgsmål. Vi laver tjek ved hoveddøren.

At have en sund og god arbejdskultur er et fælles ansvar. Vi skal ikke begynde at være bekymrede for kolleger med statsborgerskab fra bestemte lande.

Ja, der er en procedure for off-boarding på vej, som kommer med i det andet rul af URIS-procedurer, der ventes klar i slutningen af 2024.

I udgangspunkt nej. Hvis de ansættes, skal de behandles som medarbejdere. Det vil være op til det enkelte laboratorium, hvilke informationer, den studerende skal have adgang til.

Besøgende på AU har ikke adgang til følsomme oplysninger, og vi er med GDPR-retningslinjerne blevet langt mere opmærksomme på at beskytte informationer. Gymnasieelever er fortsat meget velkomne.

Jo, vi skal derfor i høj grad være varsomme med ikke at overimplementere retningslinjerne.  Jeg kan ikke garantere, at vi ikke kommer til at sige én gang for meget nej, men vi kommer ikke til at sige nej pr. automatik, fordi man har et statsborgerskab fra et risikoland.  

Nej. Der kommer en procedure for udstyr på rejse, og den går ud på, at når man er på rejse i et risikoland, får man pc og mobil med, som bliver nulstillet af it-afdelingen, når man er tilbage igen.

Ikke nødvendigvis. Men en forsker i arkæologi kan fx have viden om kablers placering i undergrunden, og det kan være følsom viden, som ikke skal deles med fjendtlige stater.

Nej. Men vi ved ikke præcis, hvem der ligger inde med viden, som kan være attraktiv for fjendtlige stater. Jeg plejer at bruge billedet med reglerne for omgang med radioaktivt materiale: Jeg har en forventning om, at alle forskere på AU skal vide, at der er regler for at arbejde med radioaktiv stråling. Jeg forventer ikke, at der er mange, som kender reglerne indgående, for de er kun relevante for dem, som arbejder med radioaktivitet. På samme måde med URIS-retningslinjerne; alle skal vide, at det er et reguleret felt. Det er ikke mange, som får brug for at kende reglerne i dybden.