Phishing-forsøg i omløb: Klik ikke på links

IT-supporten har registreret et phishing-forsøg rettet mod AU’s medarbejdere, som bliver bedt om at klikke på et link for at migrere deres Outlook-konto. Denne mail er fra en falsk afsender, og du skal ikke klikke på linket.

Phishing-forsøget er sendt fra mailadressen flammang@klinikumstadtsoest.de, underskriver sig ’IKT Help Desk’ og har emnelinje ’AW: Helpdesk’

AU’s informationssikkerhedsafdeling vurderer, at indholdet har en karakter, der godt kan forveksles som legitimt.

I mailen står der bl.a.:

”Vi migrerer alle e-mail-konti til den nye Outlook Web App 2023, og som sådan skal alle aktive kontoindehavere bekræfte og logge på for at opgradering og migrering træder i kraft nu automatisk. Dette gøres for at forbedre sikkerheden og effektiviteten på grund af de seneste modtagne spammeddelelser.

For at undgå tjenesteafbrydelser skal du klikke på linket nedenfor for at opdatere dine indlæg

Outlook Web App 2023 og log ind for at migrere og blokere flere spam-mails.”

 

Indrapportér phishing-forsøg

Der sker ikke noget ved, at du åbner mailen, men du må ikke klikke på linket. Hvis du har modtaget denne mail, må du meget gerne indrapportere phishingforsøget og derefter slette mailen. Du bør altid indrapportere phishing-forsøg.

Det gør du i Outlook via 'Rapporter meddelse'-knappen øverst i højre hjørne på den pågældende mail.

AU bliver jævnligt mødt med forsøg på phishing, og informationssikkerhedsafdelingen opfordrer til, at medarbejdere altid er opmærksomme på indholdet af e-mails samt afsenderadressen, som ofte kan afsløre om der er tale om phishing eller ej.

Se mere om, hvordan du kan genkende phishing-mails på informationssikkerhedsafdelingens side

Har du brug for hjælp?

Er du i tvivl om, hvorvidt en mail, du har modtaget, er phishing? Kontakt din lokale IT-support