Sådan håndterer du mails med personoplysninger
Universitetsdirektør Arnold Boon har udsendt retningslinjer til medarbejderne om, hvordan de skal forholde sig til mails med personoplysninger.
I forhold til følsomme personoplysninger kan det være svært at holde overblik over, hvilke mails man skal slette, hvornår de skal slettes og i det hele taget, hvordan vi som ansatte på Aarhus Universitet bør håndtere mails med den type oplysninger.
Du bør som udgangspunkt håndtere mails med følsomme personoplysninger med det samme – enten ved at journalisere dem eller ved at slette dem, når de er læst. Årsagen er, at AU’s mail- og kalendersystem ikke er beregnet til at opbevare følsomme personoplysninger.
Vi har en politik for håndtering af mail med personoplysninger, som du kan læse her.
Her kan du finde 5 gode råd til at lette oprydningsarbejdet.
Find mere info om beskyttelse af personoplysninger (GDPR) på au.dk/gdpr.