Stil op som arbejdsmiljørepræsentant på AU
Universitetsledelsen og arbejdsmiljøorganisationen på Aarhus Universitet opfordrer medarbejdere til at stille op til valget som arbejdsmiljørepræsentant på fakulteterne og i administrationen. Opstillingsperioden er skudt i gang og løber frem til den 8. januar 2018.
Vil du være med til at udvikle arbejdsmiljøet på AU, så trivsel og effektivitet går op i en højere enhed? Har du lyst til at være ledelsens sparringspartner på arbejdsmiljøområdet, bidrage til den strategiske udvikling af arbejdspladsen – og samtidig være inspirator for dine kollegaer? Så er det nu, du skal gøre alvor af snakken og stille op som arbejdsmiljørepræsentant. Alle centre, institutter, fakulteter og enheder i administrationen har egne arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøorganisationen.
Gør en forskel for trivsel og samarbejde
Som arbejdsmiljørepræsentant er du med til at gøre en forskel for trivsel og samarbejde - sammen med dine kollegaer i det daglige arbejdsliv. Arbejdsmiljørepræsentanterne og lederen er i denne forbindelse tætte samarbejdspartnere og sætter sammen skub i projekter og indsatser, der styrker det lokale arbejdsmiljø. Ud over at være arbejdsmiljørepræsentant kan du også gå skridtet videre og engagere dig i det strategiske arbejde i et arbejdsmiljøudvalg i den enhed, hvor du er ansat. - Men inden du kommer så langt, skal du vælges af dine kollegaer. Selve valget finder sted den 11.-26. januar.
Sådan stiller du op
Alle ansatte, der har arbejdet på AU i minimum 9 måneder, kan stille op som arbejdsmiljørepræsentant. Du stiller op i den organisatoriske enhed, hvor du arbejder, og som arbejdsmiljøgruppen dækker – fx en del af et institut. Arbejdsmiljørepræsentanten vælges for tre år af gangen (1. marts 2018 - 28. februar 2021).
Udfyld en opstillingsblanket og send den til AU HR’s valgpostkasse: amovalg@au.dk.
Læs mere om hvad det vil sige at være arbejdsmiljørepræsentant:
Læs også:
- Rektors opfordring til at bakke op om valget
- Universitetsdirektørens blog om vigtigheden af et godt arbejdsmiljø
- Fakta om valget til arbejdsmiljøorganisationen på AU
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om arbejdsmiljøorganisationen på AU, er du også velkommen til at tage fat i din lokale arbejdsmiljørepræsentant eller kontaktpersonen for dit område:
- Arts: Martin Keis Kristensen, mkk@au.dk, 9350 8557
- Aarhus BSS: Iben Skrydstrup Vejen, isvejen@au.dk, 8715 3343
- Health: Sarah Hoffmann, sarah.hoffmann@au.dk, 8715 3338
- Science & Technology: Karin Rosengaard, karin.rosengaard@au.dk, 8715 848
- Enhedsadministrationen: Lizzi Edlich, lie@au.dk, 8715 1311