Stil op som kandidat til universitetsvalget
Til november er der valg på AU. Du skal vælge dine repræsentanter eller selv stille op til AU’s bestyrelse, akademiske råd og Ph.d.-udvalg. Har du har lyst til at stille op som kandidat, kan du gøre det fra den 17. til den 28. oktober.
![](/fileadmin/news_import/AUVALG_132x6132_webnyhed_DK_.jpg)
Vil du sidde med ved bordet, når der træffes vigtige beslutninger på dit fakultet eller i din enhed om fx strategier, budgetter eller ansættelsespolitik? Så stil op som kandidat til universitetsvalget og giv din mening til kende – eller stem på den kandidat, der bedst kan gøre en forskel for dig.
Hvem er på valg?
Valget afholdes fra 11.-14. november, og i år kan alle medarbejdere stille op til eller stemme på kandidater til AU’s bestyrelse og akademiske råd. Ph.d.-studerende kan desuden stille op til og stemme til ph.d.-udvalg. Læs mere om de forskellige råd, nævn og udvalg.
Særligt for ST: Valget til akademisk råd på ST for medarbejdere udskydes til 2020 på grund af delingen af fakultetet.
Stil op som kandidat i perioden 17. – 28. oktober
Hvis du har lyst til at stille op til valget, kan du gøre det elektronisk i perioden torsdag 17. oktober kl. 9:00 til mandag 28. oktober kl. 16:00. Det er dog en god idé at indsende elektroniske kandidatlister så tidligt som muligt i opstillingsperioden, så eventuelle fejl kan nå at blive rettet, inden fristen udløber. Se hvordan du stiller op her.
Video: Derfor skal du stille op som kandidat
Hør seks medarbejdere og studerende fortælle om, hvad de får ud af at sidde med til bords i de forskellige råd, nævn og udvalg.
OBS: Efter videoen blev produceret, er opstillingsperioden blevet forlænget frem til 28. oktober kl. 16.
Tjek din stemmeret
Vi anbefaler, at du tjekker din stemmeret i god tid inden valget. Det gør du ved at logge ind i valgsystemet med dit bruger-id og din adgangskode til selvbetjeningen (mit.au.dk). Når du er logget ind i valgsystemet, kan du se, hvilke organer du kan stemme til og hvornår. Gå direkte til login i valgsystemet.
Hvornår skal du stemme?
Du stemmer elektronisk via au.dk/valg i valgperioden 11. november kl. 9.00– 14. november kl. 16.00. Du logger på systemet med dit CPR-nummer og adgangskode til Selvbetjeningen (mit.au.dk).
Yderligere oplysninger
- Læs mere på au.dk/valg
- Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte valgsekretariatet på: 8715 3325 eller sende en mail til: valg@au.dk