Tilmeldingen til DHL-stafetten 2023 er åben
Aarhus Universitet stiller igen op til DHL-stafetten, og nu er tilmeldingen åben for alle medarbejdere. Find løbeskoene frem og sæt kryds i kalenderen til motion og hygge med dine kolleger.
Efter et vellykket DHL-stafet i 2022 med over 1900 deltagere, gentager Aarhus Universitet successen og inviterer alle AU’s medarbejdere med på en løbe- eller gåtur i hhv. Aarhus, Odense eller København.
DHL stafetten afholdes i 2023 i:
- Aarhus: torsdag den 24. august – Læs mere og tilmeld dig her
- Odense: torsdag den 24. august - Læs mere og tilmeld dig her
- København: torsdag den 31. august – Læs mere og tilmeld dig her
Tilmeldingsfristen er den 19. maj 2023.
Gå eller løb 5 kilometer
Om du vil spurte, lunte, gå, snakke eller sætte rekordtid, er helt op til dig. De 4 forskellige kategorier giver rig mulighed for, at alle kan være med. I skal være et hold på 5 for at tilmelde jer.
Tilmeld et hold på 5 til én af de følgende kategorier:
- Stafet - kvinder
- Stafet - mænd
- Stafet - mix
- Walk
Alle ruter er 5 kilometer. I stafetten løber én deltager fra holdet ad gangen. I ’walk’ går hele holdet ruten i samlet flok. Ens for alle hold er, at der efterfølgende vil være mad og drikke, samt plads til hyggeligt samvær med kolleger, når de flotte omgivelser danner rammen for en firmafest i motionens tegn.
Nye deltagere får udleveret løbetrøjer
AU's officielle løbetrøje genbruges fra år til år. Nye deltagere, der ikke i forvejen har en AU-løbetrøje, kan bestille en hos holdkaptajnen i forbindelse med tilmeldingen. Har du forlagt din trøje, eller er den slidt op, er det også din holdkaptajn, der skal bestille en ny. Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal af trøjer.
Få det hele med
Følg med på AU’s DHL-side, som løbende bliver opdateret med informationer.
DHL-stafettens hjemmeside.