Se og test Danmarks Forskningsportal
Portalen indeholder blandt andet danske forskningspublikationer fra 2011 til 2022.
I knap et års tid, har projektgruppen NORA på DTU arbejdet på Danmarks Forskningsportal. Danmarks Forskningsportal er en udvidet erstatning for den tidligere Forskningsdatabase, der forsvandt tilbage i januar 2019.
Udviklingen af Danmarks Forskningsportal er nu så fremskreden, at der er åbnet for test af en prototype af portalen. Prototypen indeholder blandt andet danske forskningspublikationer fra 2011 til 2022.
Du finder Danmarks Forskningsportal på http://forskningsportal.dk. Herfra har du adgang til fire databaser med data fra hhv. danske lokale (Pure) systemer, Clarivate, Digital Science og Elsevier.
NORA teamet er meget interesseret i feedback fra Forskningsportalens brugere. Har du tid og lyst til at teste portalen, kan du sende din feedback til nora.feedback@dtu.dk. Din feedback er med til at forbedre systemets funktionalitet og brugervenlighed.
Du kan læse mere om portalen i NORA nyhedsbrevet.