Regressionstest

Testtype

Regressionstest

Regressionstestens formål
Regressionstesten formål er at afdække, om der i forbindelse med og som følge af ændringer i systemet er indført fejl i uændrede dele af systemet. 

Testen foretages, når der laves ændringer i allerede aftestet og fungerende software for at sikre, at der ikke er sket afledte fejl. 

Kort beskrivelse af regressionstesten
Regressionstesten tilrettelægges og gennemføres, når der er sket ændringer i allerede aftestet og eventuelt idriftsat software. Det sikres, at der ikke er sket uhensigtmæssige, ikke-kendte afledte effekter i det øvrige system, når der laves ændringer som eksempelvis opdateringer, patching eller fejlretning i øvrigt.

Regressionstesten kan foretages på alle testniveauer og bør dække det fulde system, funktionelt såvel som nonfunktionelt. Det kan dog være både tidsmæssigt og økonomisk omkostningstungt at afvikle en fuld manuel regressionstest. I praksis vil det derfor være relevant at foretage en risikomæssig vurdering af den enkelte ændring for at udpege de dele af systemet, der enten har størst sandsynlighed for at være berørte af ændringen eller som har forretningsmæssigt højest kritikalitet, og på den baggrund at afdække kun disse dele af systemet i regressionstesten. Derved nedbringe antallet af testcases, der skal afvikels. Af samme grund er regressionstesten ofte oplagt at automatisere, både på komponent-/komponentintegrationstestnivau og på systemtestniveau.

Regressionstest udføres typisk i forvaltningen af systemet, men kan også udføres løbende i agile projekter, hvor inkrementer løbende bliver klar til drift, og hvor det således løbende skal sikres, at disse inkrementer ikke er blevet påvirket negativt af senere inkrementer. Regressionstesten udbygges løbende, efterhånden som flere inkrementer færdiggøres.

Ved opdateringer af standardsystemer vil regressionstestens typisk have fuld fokus på at sikre, at der ikke er sket ændringer til AUs integrationer.

En godkendt regressionstest er typsik betingelsen for, at en ændring kan lægges i produktion. 

Regressionstestens fokus
Regressionstestens fokus er: 

  • Funktionalitet
  • Non-funktionelle egenskaber
  • Integrationer

Hovedansvar
AU Test manager eller Systemforvalter

Udførende
AU testere, evt. leverandørs testere (projekter) eller Systemforvalter eller repræsentanter for denne.

 

 

Godkendende
AU PL (projekter) eller Systemansvarlig (forvaltning)

Miljø til testafvikling

Regressionstesten afvikles enten i systemets eget testmiljø eller (for indeværende) i AU's integrerede testmiljø (hvis der skal testes integrationer). 

Der arbejdes på at sikre grundlaget for, at flere parallelle testmiljøer, herunder integrerede testmiljøer, kan etableres efter behov.

Data til testafvikling

Afgrænses til at være tilstrækkelige og nødvendige til den konkrete test. Stubbe og drivers kan anvendes efter konkret vurdering.

Startkriterier

Afvikling af regressionstesten kan starte, når:

  • Testcases er reviewet og godkendt af AU
  • Releasenote/ændring gennemgået og vurderet i forhold til regressionstestens scope
  • Ændring/opdatering er tilgængelig på aftalte miljø
  • Det fælles integrerede testmiljø er booket (hvis relevant)
  • Testdata er tilgængelige

Slutkriterier

Regressionstesten slutter, når:

  • Alle planlagte testcases er enten afviklede eller begrundet sprunget over. Eventuelle afvigelser er dokumenterede.
  • Eller den aftalte periode for gennemførelse af testen er afsluttet.

Acceptkriterier

Testen kan godkendes, når:

  • Testen er gennemført efter testplanen, og der ikke er fundet fejl
    ELLER når fundne fejl enten er rettet og gentestet ok, eller der er godkendt en plan for fejlrettelsen
  • ELLER når fundne fejl er accepterede og ikke ønskes fejlrettet.

Test cases

Udarbejdes af AU test analyst eller af leverandøren – reviewes og godkendes af PL eller Systemansvarlig.